Tags
Forfatter: Hanne Kvist
Illustrator: Hanne Kvist
Biblioteksbog
Sikke en gave drengen får: forældrene siger: nu skal du have to af alting. For de skal skilles og tænker mere på sig selv end på drengen. De tænker, at det bliver fint. To af alting. Hvem vil ikke have det? To værelser og to huse og to juleaftener og to hunde i stedet for én. Men sådan en hund kan man ikke lige dele midt over. Og en ny hund er ikke det samme som den hund man har.
Forældre er dumme, når de skilles. Jeg har jo selv gjort det. Givet mine børn to værelser og sådan. Men vi holder heldigvis kun én fødselsdag og én juleaften. Drengen er klog nok. Han graver sig en hule med sin hund. Så har de ét hjem, og mere behøver en dreng og en hund ikke.
Man gør noget ved sine børn, når man beder dem flytte frem og tilbage i stedet for selv at gøre det. Det er jo de voksnes skyld, at man bliver skilt. Godt det ikke er mig, der sådan skal frem og tilbage. Det må være ret træls.
Undskyld, Du Lange og Sønnike!