Tags

,

DodgerForfatter: Terry Pratchett
Hardcover. Lånt af Daniel Lindblom

Ikke en Discworld-roman, med aldeles lige så god en oplevelse, som de bedste af disse (ikke alle Discworld-bøgerne er lige fantastiske).

Jeg blev charmeret af Dodger, og hele den verden, der findes i de Londonske kloakker. Ja, også hele den verden, der findes i det victorianske London, snavset og fattigt, som der er. Dodger lander altid på fødderne, og selvom der på forsiden af bogen står ‘He always comes up smelling of roses’, så er det bestemt ikke tilfældet. For helt ærligt: kloakker? De dufter ikke af roser. Siger det bare. Men Dodger snor sig og charmerer (og slås, men kun nødigt) sig igennem handlingen med at hjerte så godt som undergrunden er sort.

Jeg kan godt lide, at Charles Dickens huserer rundt i baggrunden – også en charmerende mand, som Pratchett tydeligvis ser op til – mens han noterer gode idéer ned i sin lille notesbog (Dodger’s ‘can I have some more’ ved et middagsselskab ryger straks i bogen 🙂 ). Sweeney Todd optræder også, men viser sig blot at være samspilsramt og misforstået (foruden en massemorder med flere blodige mord på samvittigheden). Dodger’s håndtering af hele den situation er rørende.

Granny Weatherwax ville have kunne lide Dodger. Det kan jeg også, og anbefaler varmt bogen om ham 🙂

Reklamer