Små onde svin

Tags

små onde svinForfatter: John Kenn Mortensen
Forlag: Høst&Søn
Biblioteksbog

Uh! Det er en spøgelseshistorie efter mit hjerte! Den er helt inde og pille ved noget grundangst (på den gode måde!).

Sebastian får hjælp af Katten, Gentleman Julie (som en dag vil holde op med at være en dreng og i stedet blive til en smuk kvinde) og den voldsomt irriterende Sixten til at gøre noget ved det frygtelige spøgeri, der er på hans onkels faldefærdige slot. Men det er på ingen måde ufarligt! Og ikke alle personer i bogen er i live, da vi når til vejs ende…

Det er en virkelig god persontegning! Hver af personerne står krystalklart for mit indre øje. Gentleman Julie er min klare favorit – her er en hjerte af guld i en krop, som er afklaret med sig selv. Det kan godt være at Gentleman Julie lige nu er en overvægtig dreng med et blidt måneansigt – det kan man tydelige se for sig – men man kan også se den smukke kvinde, som en dag vil træde elegant ud af den puppe. Sebastian er også en dejlig hovedperson, som ikke er modig overhovedet, men som træder i karakter, da der virkelig er brug for det. Det gælder også den øretæveindbydende Sixten, som undervejs fik mig til at gispe og spærre øjnene op, og tvang mig til at læse det han gjorde en ekstra gang, fordi det var så overvældende overraskende.

Et virkelig velskrevet gys, som jeg klart kan anbefale til alle, som ikke har alt for sarte nerver – her er nemlig grobund for mareridt, som ikke er sådan lige at ryste af sig!

Bogen er i øvrigt virkelig stemningsfuldt illustreret!

Fra børn fra 12 år

Reklamer

The Hate U Give

the hate u giveForfatter: Angie Thomas
Forlag: Gyldendal
Biblioteksbog

The Hate U Give er uden tvivl den bedste ungdomsbog jeg har læst i meget lang tid! Øjenåbnende, medrivende, overraskende og vedkommende – intet mindre. Det er en bog, som jeg har intention om at smide efter alle de unge, der spørger efter en god bog, som vil sige dem noget (ok, de behøver ikke at være helt så specifikke, men jeg vil prøve at luske denne bog ind så mange steder jeg kan).

Starr er en sort pige fra ghettoen, men går i skole et godt stykke vej væk, hvor de fleste elever er hvide. Hun lever i to verdener: i den sorte og den hvide verden. Ghettoen er defineret af banderne, fattigdommen og stofferne – men også et sammenhold som i en stor, dysfunktionel familie. I den hvide skole har kun de færreste et blik for at man kan leve eller tænke på en anden måde end dem selv. De vil helst ikke se eller høre om de uretfærdigheder, der sker andre steder. Starr har både sorte og hvide venner, og en hvid kæreste, og føler sig egentlig godt tilpas begge steder, selvom hun er fuldstændig klar over, at hun er to forskellige mennesker, alt efter hvor hun er.

Handlingen skydes i bogstaveligste forstand i gang, da Starr er eneste vidne til at hendes barndomskammerat Khalil bliver dræbt af en hvid politibetjent. Det er en sørgelig historie, som vi har hørt hundrede af gange før, og Starr ved ikke om hun skal tie stille eller råbe højt om hvad hun har set.

Det er en superstærk fortælling om at sige fra, og om at sige til. Om at lytte og forstå hinanden på tværs af hudfarve – hvilket ikke er noget, der lykkedes for alle. Starr er oppe imod en omverden, der ikke sætter en ghettodrengs liv særlig højt. Men farligere endnu ønsker den lokale bandechef, at hun skal holde kæft Humlen ligger jo lidt i, at politiet frygter alle fattige sorte, fordi en lille brøkdel af dem rent faktisk er gangstar’e og meget farlige. Den frygt ville forsvinde, hvis banderne gjorde, men ingen tør tale imod dem. Som Tupac sagde, da han var i live til at sige det: The Hate U Give Little Infants Fucks Everybody – det had man vokser op med, giver man videre. Hvis det altså ikke stoppes.

Angie Thomas er en fabelagtig forfatter! The Hate U Give er hendes debutbog, og man kan kun håbe på, at der kommer mange andre, for hun kan virkelig skrive sig ind under huden på én!

Anbefales meget varmt! Kan læses fra 13 år og op.

Der er i øvrigt en film i sin vorden baseret på bogen – den glæder jeg mig rigtig meget til! Hovedrolle som Starr skal spilles af Amandla Stenberg, som udover at være halvt dansk også var hende, der spillede Rue i Hunger Games. Hende forventer jeg mig meget af!

Brazen – Rebel ladies who rocked the world

Tags

brazenForfatter og tegner: Pénélope Bagieu
Forlag: :01 First Second
Egen samling

Brazen er en vidunderlig samling af nogle af de mange vidunderlige kvinder, der gennem historien har skilt sig ud. Ofte ved at møve sig ind i mandeverdenen og forlange sin retmæssige plads – og på den måde bane vejen for alle os andre (kvinder). Og ofte ved at stå fast ved sig selv og sin egen verden mod alle odds.

Én af mine favoritter er Nellie Bly, som opfandt ‘investigative journalism’ – altså når en journalist går under cover for at afsløre ting, der foregår bag kulisserne, fx på sindsygeanstalter. Nellie var også krigskorrespondent, og var helt fremme i skyttegravene under Første Verdenskrig. Og så rejste hun verden rundt på 72 dage, og hilste undervejs på Jules Verne i Paris.

Der er også Agnodice fra oldtidens Grækenland, som uddannede sig til gynokolog i Ægypten, fordi kvinder ikke måtte praktisere lægevidenskab i Grækenland. Da hun kom tilbage til Grækenland, klippede hun sit hår af og anlagde falsk skæg, så hun kunne hjælpe kvinder i barselsseng. Hendes succesrate var meget høj (langt færre kvinder og børn døde, når hun var til stede), og hendes konkurrenter beskyldte hende for at forføre sine patienter, hvorefter hun følte sig tvunget til at afsløre, at hun var kvinde. Hun var blevet dødsdømt, hvis ikke alle hendes meget tilfredse patienter – kvinder alle til hobe – forsvarede hende med næb og klør, indtil dommen blev omstødt.

Og så er der Nzinga, dronning af Ndongo og Matamba (nu Angola), som hele sit liv bekrigede de portugisere, der prøvede at stjæle hendes land og udnytte hendes folk.

Jesselyn Radack, der om nogen er ridderen på den hvide hest, når det handler om at bekæmpe uretfærdigheder i USA.

Hedy Lamarr, er udover at være ‘verdens smukkeste’ filmskuespillerinde, også var en ret genial opfinder.

Mae Jemison, den første sorte kvindelige astronaut, som også fik lov til at have en cameo i en Star Trek episode, fordi hun også var en kæmpe nørd.

Og Las Mariposas – de tre søstre, som kæmpede for retfærdighed i den Dominikanske Republik, og satte livet ind på det…

Der er så mange spændende kvinder igennem historien, og vi har hørt alt for lidt om dem. Jeg håber, at Pénélope Bagieu laver flere bøger som Brazen. Der er meget mere råmateriale at tage fat på. Det er så vigtigt, at vi også hører om dem. Jeg er hele mit liv blevet flasket op på alt det fantastiske mænd gjorde, og ikke ret meget om alle de fantastiske kvinder. Man kommer jo til at tro, at mænd er bedre, når det altid er mænd, der opfinder ting, vinder krige, tænker store tanker og hvad har vi. Men det er ikke altid mænd. Det er også kvinder. Dem har vi bare ikke hørt så meget om, for det er nemmere at holde kvinder nede, når man ikke giver dem forbilleder af deres eget køn. Men de er der. Og de rocker verden!

Anbefales overordentligt varmt til alle køn.

 

Nevermoor – Morrigan Crows magiske prøvelser

nevermoorForfatter: Jessica Townsend
Forlag: Gyldendal
Biblioteksbog

Det er én af de bedste fantasybøger for børn jeg længe har læst. Den er original og forunderlig og spændende. For en gangs skyld regnede jeg ikke plottet ud på forhånd, men fik en frisk historie, som ikke ligner noget jeg har set før. Forfriskende!

Jeg gad SÅ godt flytte ind på Hotel Deucalion, hvor blandt andre vores hovedperson flytter ind. Hotellets værelser indretter sig efter beboeren – hvor fedt er det ikke lige? Jeg skal gerne indrømme at selve Nevermoor måske ikke er 100% originalt, men når man skal skrue et forunderligt, finurligt, magisk sted sammen, så er der nogle ting, som går lidt igen. Nevermoor indeholder alle de elementer jeg elsker i sådan en magisk by, og er derfor tilgivet for de brede penselstrøg, som lidt er set før. Der gemmer sig nemlig nye ting i detaljerne, og jeg elsker det!

Historien er også helt sin egen. Hovedpersonen Morrigan har haft meget at kæmpe med hele sit liv, men har heldigvis ikke glemt sin pragmatisme og sin humoristiske sans. Hun er en gæv pige, som har hovedet skruet rigtigt på, og hjertet på rette plads. Jeg kan lide hende.

Bogen anbefales varmt. Kan læses af gode læsere fra 10 år.

 

Den sorte greve

Tags

den sorte greveForfatter: Tom Reiss
Forlag: Informations Forlag
Egen samling

Alexandre Dumas d.æ. er en af mine yndlingsforfattere. Han har skrevet eventyrlige bøger som De tre musketerer og Greven af Monte Cristo. ‘Den sorte greve’ handler om hans far, general Thomas-Alexandre Dumas, som spillede en ikke ringe rolle i Frankrig i tiden omkring det franske revolution. Generalen blev født i den franske koloni Saint-Domingue i 1762. Hans far var af fransk adelsslægt og hans mor var tidligere slavinde (frikøbt af hans far). General Dumas var derfor noget så usædvanligt som en farvet officer i den franske hær.

Der var selvfølgelig et stykke vej for et farvet spædbarn fra Saint-Domingue til generaltitlen i Frankrig, og det er ikke en kedelig rejse. Det siger også noget om den franske revolution, at en farvet mand havde de samme rettigheder og muligheder som en bleg til at stige i graderne indenfor militæret – hvor det var hans evner og ikke hans hudfarve, der bestemte, hvor højt han kunne nå. I dette tilfælde: helt til tops. Det siger også noget om Napoleon, at general Alex Dumas døde i fattigdom og nød, fordi en farvet under hans kejserdømme ikke længere kunne have militær rang, og derfor heller ikke kunne få pension efter endt tjeneste.

Det var et eventyrligt liv, og det er nemt at forstå, hvorfor forfatteren Alexandre Dumas så så meget op til sin far. Det er heller ikke svært at gennemskue, hvor kimen til de fantastiske heltefortællinger Dumas skrev kom fra. Han har haft det i blodet, så at sige.

‘Den sorte greve’ vandt Pulitzerprisen i 2013 for bedste biografi – og den er da også både velskrevet, spændende og velfunderet i fakta – og måske en lille smule farvet (no pun intended). Men jeg holder med Dumas mod Napoleon alligevel.

Abraham og Isak… og hvad der videre hændte

Tags

abraham og isakForfatter: Kim Fupz Aakeson
Illustreret af: Mette Marcussen
Forlag: Dansklærerforeningens forlag
Biblioteksbog

Selvom jeg er ateist har jeg alligevel hørt efter i religionstimerne, så jeg kender en hel del bibelhistorier. Selv som barn betragtede jeg historierne som lige præcis det: historier. Sådan på linje med Emil fra Lønneberg og Dyrene i Hakkebakkeskoven og Robin Hood. Og jeg har tænkt over dem, for holddaop hvor var mange af dem dumme. Og en af de værste var den med Abraham, som ville ofre sin søn Isak, bare fordi Gud sagde at han skulle. Ikke bare er det jo helt tosset, at Abraham ville slå sin egen søn ihjel, fordi stemmerne i hans hoved sagde det, men det må da have gjort noget ved deres far/søn-forhold. Man glemmer ikke lige, at farmand ville skære halsen over på én.

Det har Fupz skrevet om i denne her bog. Både den historie som Bibelen fortæller, men især ‘hvad der videre hændte’. Og det gør han virkelig godt. Hvis jeg havde for vane at skrive en overskrift i det her boganmeldelser i stedet for bogens titel, så havde jeg til denne her skrevet: ‘Fupz sætter Gud til vægs’.

Og ingen skal være i tvivl om hvis side jeg er på her: Fupz’ helt og holdent. Og Isaks. For trods en virkelig dum far, voksede han op og blev et godt menneske, som satte kærligheden over alt andet.

Spellslinger

spellslingerForfatter: Sebastien de Castell
Forlag: Gyldendal
Biblioteksbog

Det er længe siden jeg har læst en virkelig original fantasybog, men denne skiller sig virkelig ud. Verdenen ligner ikke noget jeg har set før – der er lidt western inde over, men solidt blandet med ren fantasy. I byen, hvor historien foregår, er magi alfa og omega. Dur du ikke til magi bliver du tjener, ligegyldigt hvor højt på strå du ellers er født. Kellen bliver snart 16, som er tidspunktet, hvor det besluttes om man er værdig eller ikke, og Kellen har forsvindende lidt magi. Da en fremmed dukker op, vendes der imidlertid rundt på alting.

Jeg kan virkelig godt lide Kellen. Han er i besiddelse af en vis selvironi, der gør at han ikke bliver patetisk i sin magiløshed. Han giver aldrig op, og er ikke bange for at snyde for at klare sig. Egernkatten Reichis er en bister og modvillig samarbejdspartner, som er vældig underholdende. Den fremmede, kvinden Ferius Parfax, har nogle ret usædvanlige kort oppe i ærmet – i helt bogstavelig forstand. Hun er barsk og fuld af vittigheder, og spiller en større rolle end man først antager.

Det er også længe siden jeg har læst en bog, hvor jeg ikke anede hvad der skulle ske nu. Handlingen er på ingen måde forudsigelig, men hænger rigtig godt sammen. Jeg elsker at blive overrasket af en bog!

Jeg var meget underholdt, og glæder mig rigtig meget til hvad der sker i den næste bog.

Anbefales varmt!

Kan læses fra 12 år

Den bøjede mønt

Tags

de-ualmindelige-den-bøjede-møntForfatter: Jennifer Bell
Forlag: Høst&Søn
Serietitel: De ualmindelige
Lånt på biblioteket

Det er en vældig fin fantasybog i den engelske tradition for børn. To almindelige (tror vi) børn falder ved et tilfælde ind i en ualmindelig verden, hvor fantastiske ting sker. Jeg kan vældig godt lide settingen, som minder mig om Gaimans underverden i Neverwhere, Rowling’s Diagonalstræde, Dickens mfl. Handlingen er også god og spændende, og er som sådan også original.

Men! (I kunne godt mærke, at der var ét på vej, ikke?) Men jeg har svært ved at engagere mig i hovedpersonen Ivy. Hun har mærkelige reaktionsmønstre, som nok driver handlingen frem, men ikke virker naturlige. Og der er flere beskrivelser, som ikke giver mening: hun råber, men der kommer kun en hæs hvisken ud. Jamen, så råber hun ikke; hun forsøger at råbe, men der kommer kun en hæs hvisken ud. Den slags irriterer mig, fordi jeg når at danne et billede i hovedet, som jeg så skal revidere, fordi det var forkert. Karaktererne er i det hele taget lidt tynde i det. Jeg gad godt, hvis drengene var bedre beskrevet, men de bliver aldrig til andet end gennemsigtige karikaturer.

Det irriterer mig også, at folk i den ualmindelige verden kalder almindelige folk for ‘muckere‘ – det minder lidt for meget om Rowling’s ord ‘mugglere‘ om ikke-magikere. Folk i den ualmindelige verden går desuden i hobsmatch – en tøjstil, som også kendetegner mange hekse og troldmænd i Harry Potters verden: et mix og match af tøj fra forskellige tidsperioder og stilarter. Det er sjovt, men set før.

Men (der er også et positivt men) jeg var godt underholdt. Ikke fænomenalt godt skrevet, men en god idé og en fin setting. Det er første bind af en serie, og lur mig, om jeg ikke læser de næste også. Jeg er ikke skræmt helt væk.

Livet som det kunne have været

Tags

,

livet som det kunne have væretForfatter: Miriam Toews
Forlag: Roman // Tiderne Skifter
Lånt på biblioteket. Anbefalet af Zenia

Det er en skøn bog! Jeg elsker hendes måde at skrive på (som faktisk minder mig lidt om Zenia Johnsen’s). Uhøjtideligt, gribende og med evnen til at fortælle forfærdelige ting med glimt i øjet.

Nomi bor alene med sin far i en dybt kristen by – og ikke bare kristen, men mennonitisk, som er en slags superkristne, som synes, at alt er syndigt, og at livet bare skal gennemleves, så man kan komme i himlen og få sin belønning for at være virkelig kedelig. Folk der træder udenfor stregerne bliver ekskommunikeret, og dermed usynlige for andre mennesker, inklusiv deres familie. Nomi’s søster, som har erklæret sig som ateist, har forladt byen med sin kæreste, og er hverken hørt fra eller set siden. Også Nomi’s mor er væk. Hendes tøj og pas er godt nok efterladt tilbage, men væk er hun i hvert fald, og Nomi håber stadig på at høre fra hende snart. Faren er der, men er fraværende. Han savner sin kone, og han savner (dog uden rigtigt at vide det) en eller anden form for mening med livet. Han er dybt kristen, og har svært ved at vikle sig ud af det spindelvæv byen har udviklet sig til.

At være varmblodet teenager i sådan en by er mere end svært. Især når man har det med at tænke selv og betragte verden med sund skepsis, som Nomi gør. Jeg føler sådan med hende. Hun skal jo væk fra den by, men hvordan forlader man alting? I særdeleshed en far, som intet har tilbage udover hende?

Jeg har aldrig forstået religion, som har til formål at gøre livet surt for mennesker. Religion som binder og fordommer og peger fingre. Godt jeg er ateist!

Anbefales overordentligt varmt!

 

Historien om Hardy

historien om hardyForfatter: Mette Eike Neerlin
Illustrator: Peter Bay Alexandersen
Forlag: Høst & søn
Biblioteksbog

Hvis du kun læser én billedbog i år, så lad det være denne. Det er længe siden jeg har set et så godt makkerskab omkring at fortælle en historie. Jeg vil ikke sige at tekst og illustrationer ikke kan noget i sig selv – men i sammensmeltningen bliver de til mere! Summen er mere end de enkelte dele.

Usynlige venner er gode at have i en snæver vending. Fx når man ikke lige har nogen at lege med, men især når man er ensom og forsømt! Og Jakob har i den grad brug for én, der kan hjælpe ham med at håndtere verden. I hvert fald indtil han møder Mingus, som kan byde på kanelsnegle og søde forældre. Så skal Hardy videre. Sådan er det bare.

Det er sådan en fin historie! Og barsk og hjertegribende og tåreinducerende! Jeg har altid haft en svaghed for Peter Bay Alexandersens illustrationer, og de spiller så smukt sammen med Mette Eike Neerlin’s nærværende tekst, at jeg ønsker mig, at de to må lave mange flere billedbøger sammen.

Kan varmt anbefales! Og har du ikke noget barn at læse den sammen med, så læs den med dig selv. Og giv dig tid til at dvæle. Og når du læser med et barn, så giv jer tid til at snakke om tekst og billeder, og hvad alle børn har brug for: venner og tryghed.