The Broken Earth trilogy

Tags

, , , ,

Broken earthForfatter: N.K. Jemisin
Trilogien består af: The Fifth Season, The Obelisk Gate og The Stone Sky
Privat eje i Kindle version

Jeg har aldrig læst noget lignende! N.K. Jemisin skriver helt unikt. Det er svært for mig at skrive en anmeldelse uden at spoile. Og det er vigtigt ikke at spoile, for der sker ting undervejs som man ikke bør vide på forhånd. I The Fifth Season følger vi tre historier, og den ene er skrevet i 2. person ental – du. Det har jeg ikke set gjort vellykket før, men det virker her! Vi ved ikke før senere i serien hvem fortælleren er, for her begynder vedkommende også at fortælle i 1. person, sideløbende med de ting som bliver fortalt i henholdsvis 2. og 3. person. Det lyder forvirrende, men stol på mig: det er det ikke, når man læser det!

Vi er i en unik verden – måske jorden langt ude i fremtiden? Vi ved det ikke. Der er ting, der ligner, og åh, så mange ting som ikke gør. Hver eneste historie vi følger gør læseren nysgerrig på mere. Man prøver at finde sammenhængen, og da den endelig går op for en, tænker man NÅÅÅÅEH! Selvfølgelig! Hovedpersonerne er ikke udelukkende gode og onde. De er facetterede, formet af deres fortid og deres oplevelser. Deres motiver er ikke altid lige gennemskuelige, og selv de mest oplagte situationer kan ikke kun løses på én måde.

Her leges med med hudfarver, hårteksturer, øjenfarver. Jemisin skriver bevidst uden at sætte race på folk – race her forstået på den måde som mange opfatter dem i dag: kaukasere, negroide, asiater. Vi er i en fremtid som har vendt op og ned på meget.

Det er også svært at sætte genre på The Broken Earth trilogien. Er det fantasy eller science fiction? Og behøver vi at sætte label på? Det er en unik serie skrevet på en unik måde – og jeg er vild med det!

Anbefales virkelig varmt!

Tjek evt N.K. Jemisin ud her

Reklamer

Knivens stemme

Tags

,

knivens stemmeForfatter: Patrick Ness
Forlag: Carlsenpuls
Originaltitel: The knife of never letting go
Biblioteksbog
Serietitel: Chaos Walking

Det er én af de bedste bøger, jeg længe har læst. Og så er det kun bind 1 i en serie på 3 (jeg har naturligvis straks anskaffet de næste to).

Patrick Ness har sin helt egen stemme, når han skriver, og han tør gerne tage chancer. Vi er på New World – et sted ude i universet, hvortil håbefulde kolonister er ankommet for omkring 20 år siden. De har ladt Old World – Jorden – bag sig. Krig, forurening og hvad vi ellers døjer med i dag gjorde Old World til et uattraktivt sted at bo, når der nu var alternativer. Men New World var naturligvis ikke udelukkende det paradis man håbede på. Den historie vores hovedperson, Todd, vokser op med er,  at der udbrød krig mellem mennesker og en oprindelig race på New World, spackserne, som for at vinde krigen spredte en bakterie, som kun påvirkede mændene på planeten. Bakterien gør at man kan høre alle mænds tanker, så højt som hvis de talte. Og mænd tænker mange tanker, hele tiden, og de hænger ikke altid sammen – sådan som tanker nu engang er. Det kaldes STØJ, for det er hvad det er. Bakterien slog også alle kvinderne ihjel, får Todd at vide, og nogle af mændene også, blandt andet Todds far. Todd er derfor vokset på hos Ben og Cillian, som var venner og naboer med hans forældre. Det er i øvrigt ikke kun mænds tanker, der kan høres – det er også alle dyr, og de har ikke nødvendigvis (heller) noget særligt at sige. Todds hund Manchee er ikke den klogeste hund i verden, men den er sød alligevel, selvom Todd hellere ville have haft en kniv.

Men verden er naturligvis overhovedet ikke skruet sammen som Todd tror. Det er en fantastisk og hæsblæsende historie, som både griber, knuger, skræmmer og berører. Jeg tilstår gerne, at jeg undervejs græd. Ikke bare sådan lidt, men med hulk og hævede øjne på den grimme måde. De sidste par kapitler læste jeg langt ud på natten, fordi jeg ikke kunne lægge bogen fra mig, før jeg havde nået vejs ende med Todd. Og så er det jo ikke slut, for der er to bøger mere (heldigvis).

Det er en virkelig interessant gimmick det med at tanker kan høres. Hvordan lyver man? Hvordan skjuler man sig? SPOILER ALERT: Hvordan håndteres det, når alle mænds tanker kan høres af alle, mens kvinders tanker er private?

Jeg kan kun anbefale ‘Knivens stemme’, ligesom jeg kun kan anbefale alt, hvad jeg har læst af Ness (især ‘A Monster calls’). Husk kleenex.

 

Bullshit – Fortællingen om en familie

Tags

bullshit_0Forfattere: Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen
Forlag: Politiken
Biblioteksbog

Da jeg var barn, var der to ting, som jeg var bange for: børnelokkere og rockere med cykelkæder. Nu var det virkelig usandsynligt, at en 8-årig pige ude på landet havde noget seriøst at frygte fra rockere. Og jeg ved ikke, hvor jeg havde det med cykelkæderne fra. Det var noget man talte om i børnekredse, så vi må have fanget det fra de voksne.

I min barndom og ungdom hørte vi en del om rockerkrigen: Bullshit mod Hells Angels. Jeg kan sågar huske, at have hørt om Makrellens død, og om ham, der blev støbt ned i et gulv på Christiania. Men jeg vidste meget lidt om det. Rockere var for mig en flok bøller, som bankede folk for et godt ord (med cykelkæder), og som på en eller anden måde var skræmmende og usle på samme tid. Rockere var ikke særlig sofistikerede. Jeg kan huske, at jeg blev meget overrasket, da jeg læste, at Jønke havde taget en uddannelse, for jeg betragtede ikke rockere som værende særligt begavede. Det eneste seje ved dem var motorcyklerne. For nylig holdt de to forfattere til bogen Bullshit – Fortællingen om en familie fordrag om emnet på biblioteket, og jeg tænkte, at det da godt kunne være lidt interessant at læse om emnet.

Jeg vil ikke sige, at der blev vendt op og ned på mine holdninger. Men jeg har fået et klarere billede af, hvorfor nogen valgte at blive rockere. De forhold mange af dem voksende op under, kan man ikke byde mennesker. Og jeg kan godt forstå, at når man så endelig finder et sammenhold, en familie, så kæmper man for det med næb og kløer. Forfatterne forholder sig forholdsvist neutralt i forhold til de krigende rockerbander. Men der er ingen tvivl om, at Hells Angels var mere brutale, mere målrettede og mere skånselsløse end medlemmerne af Bullshit, som ikke havde supermeget styr på tingene. Og det kostede i sådan en krig.

Interessant nok har jeg boet i to gader, hvor rockerne havde holdt til: Jægersborggade og Kirkegårdsvej. Jægersborggade bar stadig præg af noget rockertilstedeværelse, da jeg boede der – Hells Angels styrede hashsalget i gaden. Ikke at jeg var kunde, men jeg kørte forbi dem hver dag på vej til skole, og efter få uger havde de vænnet sig til synet af mig, og pakkede ikke længere lageret væk, når jeg kørte forbi. Man blandede sig ikke. På Kirkegårdsvej var Bullshits klubhus for længst blevet forladt og solgt, da jeg flyttede ind i gaden, klubben var opløst, og de overlevende medlemmer var enten i fængsel eller havde fået et mere normalt liv. En anden interessant ting var beskrivelsen af, at de på et tidspunkt skal ud og banke en anden motorcykelklub – og de tager blandt andet cykelkæder med som våben. Det var altså en ting. Og noget som virkelig kunne skræmme en lille pige fra Borup på Midtsjælland.

Bogen er et interessant stykke Danmarkshistorie. En af de skyggesider, som vi ikke ligefrem praler med ude i verden. Men interessant læsning. Anbefales

Jeg er Albert Storm

Tags

,

jeg-er-albert-storm_419296Forfatter: Zenia Johnsen
Forlag: Jensen&Dalgaard
Privat samling, signeret

‘Jeg er Albert Storm’ er en helt usædvanlig bog! Efter endt læsning er jeg stadig en lille smule i tvivl om, hvordan det hele hænger sammen – men på den gode måde! Fordi jeg ved, at når jeg læser den igen (og det vil jeg komme til), så vil jeg se andet og mere end jeg så første gang.

Alberts storebror Benjamin forsvinder, og hans familie er ved at gå i opløsning. Samtidig forsvinder et helt hus nede ved stranden, og ingen – udover Albert og hans veninde Annika – synes at kunne huske at det nogensinde har været der. Der sker den ene mystiske ting efter den anden, og Albert prøver at hitte rede i det hele. Og læseren selv bliver sat på prøve, for hvad er rigtigt og hvad er fantasi?

Bogen er forrygende spændende, og man får ikke noget foræret i forhold til at regne det hele ud. På den måde kræver bogen noget af sin læser – og det må den godt. Jeg glæder mig SÅ meget til at snakke med andre om bogen, for jeg vil vide, hvordan DE opfattede dette og hint, og hvornår DE regnede det eller det ud.

Sproget er – som altid, når det er Zenia, der skriver – smukt og finurligt. Hun bruger aldrig standard beskrivelser, når der skal sættes ord på noget, og jeg mærker stemninger, steder og personer så meget bedre af den grund.

Målgruppe, spørger I? Altså, jeg er ret sikker på, at den kommer til at stå i vores børnebibliotek blandt den almindelige skønlitteratur, men det er én af de bøger, som voksne også med stor fornøjelse kan læse (det gjorde jeg i hvert fald), og det er også en bog, som en familie med halvstore børn kan læse højt sammen. For der er masser at snakke om!

Anbefales helt vildt varmt!

Akutklokken

Tags

akutklokkenForfatter: Karin Brunk Holmqvist
Forlag: Cicero
Biblioteksbog

Endnu en superhyggelig bog fra Karin Brunk Holmqvist. Denne gang er det to ældre søstre, Julia og Elsa, der bor sammen og ikke mangler noget. Alt går stille og roligt, indtil de en dag arver en 4½ million kroners-villa og en fornem BMW fra deres kusine. Det er noget af en omvæltning for to nøjsomme damer, hvis vildeste drømme egentlig bare var, at det kunne være rart med en brødrister.

I modsætningen til ‘Glimmerbøsserne’ er der her en slags skurk: kusinens tidligere kæreste, den usympatiske Ove, som drømmer om at arve hende, selvom hun i sin tid dumpede ham, fordi han var så nærig og snævertsynet. Han sætter alt ind (eller ikke alt, for han er virkelig nærig) på at få noget ud af situationen. Kusinen har, for at drille ham, skrevet et brev til ham, før hun døde, hvor hun lovede ham, at han skulle få lov til at arve hendes æggebægersamling. Og han vil som minimum have fingre i dén!

Men søstrene er ikke sådan at bide skeer med, og deres trofaste ven og nabo, gubben Ragnar, er heller ikke sådan at komme udenom.

‘Akutklokken’ har en del tilfælles med ‘Glimmerbøsserne’ – primært er det stemningen og hyggen der går igen. Og så det at folk ude på landet måske ikke lige er de hurtigste knallerter på havnen, men dumme, dét er de bestemt heller ikke! Som læser er det som at spise Farmors hjemmelavede æblekage – en del tomme kalorier, men også noget god substans og ikke mindst nostalgisk hygge. Jeg bliver bare i så godt humør af Karin Brunk Holmqvists bøger!

Anbefales!

Glimmerbøsserne

Tags

glimmerbøsserneForfatter: Karin Brunk Holmqvist
Forlag: Cicero
Biblioteksbog

To aldrende gubber, brødrene Henning og Albert, bor ude på landet i Sverige. Huset er lille og lidt forsømt, men de mangler ikke noget. Deres pension rækker til snus, røget flæsk, kartofler og petroleum, og har man brug for mere? Af og til tjener de lidt ekstra ved at gå til hånde hos den lokale herremand, som har et ømt punkt for dem. Og man kan heller ikke lade være med at holde af de to gubber. Der er ikke så meget fikumdik med dem.

En dag lyder rygterne i det lille samfund, at brødrenes barndomshjem skal bygges om til et hjem for alkoholiske kvinder, og alt står på den anden ende. Brødrene er også lidt bekymrede. Hvad ville deres mor mon sige til det?

Snart er kvindehjemmet dog ikke den største nyhed på egnen: brødrene er uforvarende skyld i, at omverdenen tror, at der har været en ufo-landing på engen bag deres lille hus – hvorfra de har udsigt til barndomshjemmet – og så har vi balladen!

Det er en ualmindelig hyggelig bog. Danskere har altså ikke eneret på hygge – det kan svenskerne sandelig også godt finde ud af. Der er ikke rigtig nogen skurke i ‘Glimmerbøsserne’, og alt ender som det skal. Men jeg var alligevel rigtig godt underholdt undervejs. Måske en harmløs bog, som ikke gør det store væsen af sig, men alligevel en vedkommende bog. Og man skal ikke undervurdere harmløs, hvis man kommer i godt humør af det!

Anbefales varmt!

Guds hånd – Diego Armando Maradona

Tags

guds haand cover webTegner og forfatter: Paolo Castaldi
Forlag: Fahrenheit
Biblioteksbog

Jeg er ellers ikke den store fodboldfan. Altså, lidt ved jeg da om fodbold – jeg kan fx huske 1992 (hvem kan ikke det?), og visse navne har jeg da også styr på. Jeg har blandt andre styr på Maradona. Jeg ved, at han er fra Argentina, at han ikke er særlig høj, og at han engang fik lov til at score et mål med hånden, ved at kalde det Guds hånd.

Paolo Castaldi har lavet en slags biografi over Maradona i 11 forskellige møder mellem Maradona og andre mennesker – amatørfodboldspilleren, sportsjournalisten, drengen, Gud mfl. Det er en rigtig fin historie om en legendarisk forboldspiller, som ikke bare kunne spille bold, men også kunne give det fattige Napoli noget at være stolte af, og som engagerede sig i de folk som lignede ham selv: fattige arbejdere, er kun med held og umenneskelig styrke kan løfte sig ud af håbløse situationer. Castaldi tegner Maradona som en helgen, som et overmenneske, men med hjertet på rette sted. Det er en hyldest fra napolitanerne til deres største fodboldhelt.

Maradona_Guds HåndHistoriens streg er sort/hvid med lidt lejlighedsvist blåt. Nogle steder er det næsten skitseagtigt og ufærdigt. Andre gange er vi helt tæt på og kan se rynker ved øjnene og skægstubbe på hagen.

Efter endt læsning måtte jeg selvfølgelig på Youtube og se nogle af de famøse mål – især Guds hånd-målet og solospillet helt nede fra midtbanen. Han kunne virkelig noget med en bold!

Besværende kærlighed

Tags

besværende kærlighedForfatter: Elena Ferrante
Forlag: C&K Forlag
202 sider
Biblioteksbog

Jeg har lidt et had/kærlighedsforhold til Elena Ferrantes forfatterskab. Arj, måske er ‘had’ for stærkt et ord. Når jeg læser hendes bøger, har jeg det som om jeg går i en smuk by med spændende mennesker, men gaderne lugter fælt af skrald i sommervarmen. Hendes hovedpersoner er komplicerede. Jeg kan ikke lade være med at følge med i hvad de gør, men jeg har samtidig lyst til at ruske dem.

Hele vejen igennem ‘Besværende kærlighed’ kan jeg virkelig godt lide hovedpersonen, Delias, mor, den afdøde Amelia, hvis liv og død er årsag til både fortvivlelse og besvær for Delia. Jeg bliver irriteret, når Delia ikke er på sin mors side, men hele tiden bliver irriteret på hende, og ikke kan se sagerne fra hendes side. Måske ligner jeg Amelia mere end jeg ligner Delia.

Elena Ferrante skriver forbandet godt. Jeg ser så tydeligt hver scene for mig. Her hvor jeg sidder og tænker over historien, kunne jeg lige så godt have set en film, så klart står billederne i mit hoved. Det var samme fornemmelse jeg havde efter serien om den geniale veninde Lila. Jeg har gået i Napolis gader, og ved hvordan der ser ud i de fattige kvarterer.

Det er en betagende bog – men ikke én der stryger dig over hårene. Det er ikke tidsfordriv at læse Elena Ferrante. Du skal ville det og lægge lidt kræfter i. Men så bliver man også så rigeligt belønnet.

Jeg er ikke færdig med at læse Elena Ferrante – det er helt sikkert!

Åben by

åben byForfatter: Teju Cole
Forlag: Batzer & Co
2011

Jeg har gået igennem New York – på kryds og tværs – med Julius, hovedpersonen i denne bog. Vi har også gået en del i regnen i Bruxelles. ‘Åben by’ er ikke som sådan én historie, men mange. Julius samler historier op alle vegne – både hans egne historier og fra mennesker han mere eller mindre tilfældigt møder på sin vej. Han er opvokset i Nigeria med en nigeriansk far og en tysk mor – og begge historier sidder i hans blod. Han er veluddannet, belæst og holder af klassisk musik. Han er intelligent, og hans betragtninger og overvejelser er interessante.

At der ikke er de store udsving i historien gør mig ikke noget. Jeg kan godt lide bare at gå tur uden at have andet mål end at gå, og derfor føles turen med Julius hverken kedelig eller ordinær, selvom det er et nogenlunde ordinært liv han har.

Teju ColeMen lige pludselig, og helt uden drama egentlig, vendes ens billede af ham – også han eget billede af sig selv, rundt. Og efter det har jeg sluppet hans hånd. Selvom den afsluttende scene er både smuk og fin, og viser ham i bedste belysning, hviler skyggen af det man lige har lært over scenen. Jeg savner, at han reflekterer over det man har lært, eller at han dementerer det. Men måske er det bare sådan at det er: han er et uperfekt menneske, og måske har vi allesammen forskellige ting på samvittigheden, som kaster skygger over vores liv.

Jeg er betaget af bogen. Jeg har været i New York uden at have været der. Jeg fulgtes med Julius.

Anbefales – men ikke hvis du ønsker tjubang. Det er der ikke noget af her.

Heat wave & Naked Heat

Tags

,

heat waveForfatter: Richard Castle (Tom Straw)
Forlag: Kingswell
Egen samling

Det er mega meta! Jeg er ret stor fan af serien Castle, som har Nathan Fillion i titelrollen. Fillion spiller krimiforfatteren Rick Castle, som får lov til at følge en af NYPD’s fremmeste detektiver, Kate Beckett, og hendes hold på deres opgaver for at få inspiration. Han får rigeligt med inspiration, og skriver derefter serien Nikki Heat, som lægger sig ret tæt op af Beckett og hendes omgivelser. Serien løber over 8 sæsoner, og Castle får skrevet en hel del romaner om Nikki Heat undervejs. OG DE ROMANER ER BLEVET SKREVET! Mega sejt medie stunt! Jeg har læst de første to, og bliver nødt til at eje/læse resten også.

Nikki Heat-bøgerne er helt gennemførte. Richard Castle står på som forfatter. Det er Nathan Fillions billede, der pryder bagsiden. I teksten ‘om forfatteren’ står der det der ville stå, hvis det var ham, der skrev bøgerne. Tonen i bøgerne er også præcis som man forestiller sig, at Castle ville skrive. Det er intet mindre end genialt! At læse en af Nikki Heat bøgerne er nogenlunde som at se et afsnit af Castle.

En overfladisk google-søgning afslører at forfatteren bag Nikki Heat-bøgerne er Tom Straw, som også har skrevet en del krimier under eget navn. Samtlige Nikki Heat bøger indtil videre er på New York Times bestseller list, så jeg gætter på, at han har det fint med at det ikke er hans navn, der står på coveret, så længe det er ham, der kan inkassere checken.

Der er mange overlap mellem serien Castle og Nikki Heat-bøgerne. Ligesom Castle får lov til at følge Kate Beckett og hendes team, har Nikki Heat selskab af journalisten Jameson Rook, som skal skrive en artikel om NYPD’s finest – en artikel som ender med næsten udelukkende at handle om Nikki Heat. Én af de ting jeg særligt godt kan lide, er udviklingen fra bind 1 til bind 2 i serien. I serien Castle er Kate Beckett mildest talt ikke begejstret for den opmærksomhed hun får ved at lægge krop til den imaginære Nikki Heat, og resten af hendes team er heller ikke vilde med den måde de bliver portrætteret. I bind to (Naked Heat) er Nikki Heat meget lidt tilfreds med at Rooks artikel har så meget fokus på hende alene, og Rook prøver at glatte ud og gøre sin fejl god igen – ligesom Castle prøver at gøre det godt igen, at hans bog kom til at handle om Beckett.

Som fan af serien er det en udsøgt fornøjelse at få denne side med også. De bøger som bliver omtalt i Castle kan alle sammen læses – også den imaginære Castles første bøger om agenten Derrick Storm. Det er den fedeste form for ekstramateriale jeg nogensinde er stødt på!

Skuffelsen var derfor stor, da jeg kastede mig ud i Kathy Reichs bøger, som ligger til grund for serien Bones, som jeg også er stor fan af. Reichs bøger har på ingen måde den charme, som den efterfølgende serie har. De er selvfølgelig også skrevet den anden vej rundt: serien Castle kommer før bøgerne om Nikki Heat, mens Reichs bøger kommer før serien Bones. Men jeg kunne ikke engang læse den første Reich bog færdig, før jeg frustreret smed den væk. Da hovedpersonen udsætter et besøg til et muligt gerningssted til sent om aftenen i lyn og tordenvejr, stod jeg simpelthen af. Det er bare for dumt. Jeg kunne næsten høre Temperance Brennan fra Bones komme med en snusfornuftig kommentar om det latterlige og irrationelle i den beslutning.

Så: Jeg kan varmt anbefale Nikki Heat bøgerne! Og anbefaler at man undgår Reichs bøger og holder sig til Bones.