Happy happy

Tags

, ,

Forfatter: Mette Vedsø

Forlag: Høst

Årstal: 2021

Åh, så fin den er!

Ubbe er nederst på rangstien. Socialklasse 5 (eller 4,5), sidder på bænken til samtlige håndboldkampe, og er nærmest usynlig i forhold til pigerne i klassen. Men Ubbe kan noget (nemlig drømme) og han har noget (nemlig en ret fed far – i mere end én forstand). Og hvad han også har, er et ret stort held i forhold til at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Det er en øm og fin historie om at finde sig selv og stå ved sig selv. Ubbe bliver kastet ret hovedkulds ud i en stor livsforandring, og som læser stormer man med ved siden af, spændt på hvad der sker nu. Og dét i en grad, så man glemmer at stå af (og sågar på) sit tog…

Det er ikke en lang bog, og den er virkelig hurtigt læst. Men den bliver siddende i hjertet som et varmt kram. Jeg fik blanke øjne og jeg smilede lykkeligt under læsningen, og meget mere kan man dårligt ønske sig.

For børn og unge fra 11 år, men så sandelig også for voksne.

Kvindehjerter

Tags

, , , , ,

Forfatter: Karin Michaëlis og Betty Nansen

Forlag: Alhambra

Årstal: 1910

To meget forskellige kvinder skriver til hinanden om livet og kærligheden over et års tid, og lukker os på den måde ind i en tid, hvor kvinder er bundne på hænder og fødder i deres ægteskaber. De er kun noget via deres ægtemænd, og svigtes eller svigter de, så er de på herrens mark. Betzy og Maizia kæmper hver for sig med mislykkede ægteskaber, men gør det på hver sin måde. De forstår ikke helt hinanden, men gør det alligevel, for de har ingen andre at betro sig til.

De skriver om ting til hinanden, som de ikke kan sige højt. Verden vil ikke høre kvindestemmer, som fortæller om hvor ufedt det er at leve i kærlighedsløse ægteskaber, hvor ufedt det er at blive forladt, når hele ens eksistens hænger på et andet menneske.

Jeg er dybt berørt af deres ord til hinanden, og af deres historier, som springer så levende ud af siderne. Jeg har sprættes brevene op, som ikke er til mig, og alligevel er det, fordi jeg forstår dem begge to (men dog mest den ene). Det er to så fine historier.

Vi er kommet langt i forhold til kvinderettigheder siden 1910. Men kvindehjerterne er stadig de samme.

Caféen i Cornwall

Tags

Forfatter: Lucy Diamond
Forlag: People’s Press

På en kold, blæsende og regnfuld februar-weekend havde jeg brug for lidt romantisk adspredelse, og valget faldt på Lucy Diamond’s ‘Caféen i Cornwall. Bagsideteksten lød oplagt. Og jeg var da også udmærket underholdt.

Jeg må dog indrømme, at det var en meget forudsigelig bog, hvis handling fulgte enhver Hallmark films opskrift: storbypige, som er lidt tilfreds med sit liv tager ud på landet og finder både meningen med livet og en ny kærlighed.

*Spoilers* Hovedpersonen Evie var ellers ret lovende, men jeg bliver lidt træt af hende undervejs. Hun glemmer nogle af de indsigter, som hun ellers får undervejs – fx hænger hun alt for længe og sørger over, at kæresten Matthew, som på alle måder var kedelig og på ingen måder passede til hende, forlader hende. Det havde glædet mig, hvis det havde været Evie selv, som havde taget den aktive beslutning at føre sin mosters café videre, i stedet for at vente på at blive sparket afsted og ikke have andre muligheder. Hun skal forestille at være handlekraftig og stå ved sine egne beslutninger, men hun hænger fast i det kedelige, ordinære liv, som hendes firkantede og uinteressante kæreste har besluttet hun skal leve. Og det samtidig med, at alt tyder på, at han allerede har en anden kæreste på hånden det øjeblik hun flytter ud. Det klæder ikke historien om et unikt menneske, at hun er sådan et mæhlam til at starte med.

Men ja ja, jeg læste den da til ende. For det er også en sød historie, og Evie gør nogle søde ting, som jeg dog allerede havde tænkt et par gange, at hun nok gjorde, før hun gjorde dem. Hun er også overordentlig heldig, at hver gang hun mangler personale, så dukker der dygtige og kompetente folk op med den helt rigtige baggrund og indstilling.

Ville jeg se filmen, hvis den blev lavet? Måske. Men jeg ville nok have den kørende i baggrunden, mens jeg samlede puslespil, for jeg har allerede set den og læst den adskillige gange. Med mindre selvfølgelig, at de får Henry Cavill til at spille Ed, så kan det godt være, at den kunne holde min interesse i halvanden times tid (i hvert fald den sidste time, hvor han er med).

Kan den anbefales? Tjoeh, hvis du har brug for noget forudsigeligt og letbenet som ikke kræver for meget af din fantasi, og som foregår i skønne omgivelser – Cornwall lyder virkelig dejligt. Men ellers kan du helt sikkert godt finde noget, der er mere interessant på hylden.

Sådan lærer du at danse

Tags

Forfatter : Nicola Yoon

Forlag: CarlsenPuls

Biblioteksbog

Jeg læser ikke særlig tit kærlighedsbøger. Ikke fordi jeg har noget imod dem, og ikke fordi de ikke siger mig noget. Der er bare tit så meget andet jeg hellere vil læse. Men engang imellem sker det, og denne gang var det Nicola Yoons ‘Sådan lærer du at danse’. Og i dette øjeblik, som er inden for 10 minutter af endt læsning, er jeg overstrømmende forelsket i verden, og føler trang til at skrive til op til flere, at jeg elsker dem. Fordi kærligheden er så vigtig, og sjælden nok til, at man skal gribe den, når man møder den.

Vores heltinde Evie får evnen til at se alle højdepunkterne i et pars kærlighed, når hun ser dem kysse. Hendes forældre er lige blevet skilt, og hun tror ikke rigtig på kærligheden mere. Hun pakker alle sine kærlighedsbøger sammen og giver dem væk. Det er slut med kærlighed for hende, har hun besluttet. Det er en klassisk begyndelse på en kærlighedsroman, og hun ved det godt selv. Og selvom vi ligesom hende kan se hvordan det nok ender, så er det en fornøjelse at følge hende hele vejen.

Det kan godt være jeg ikke læser ret mange kærlighedsromaner, men jeg er knageme god til at vælge dem jeg gør! ‘Sådan lærer du at danse’ kan varmt anbefales til både unge og mere modne personer med bankende hjerter.

Rygtet om hendes død

Forfatter: Kasper Hoff
Forlag: Modtryk

Mortens mor er en af verdens førende hjerneforskere. Hun er ikke en særlig fantastisk mor, men er ellers ret genial. Hun glemmer i første omgang at fortælle Morten, at hun er ved at dø, og at hun derfor er ved at uploade sin personlighed i en computer, så hun kan leve videre efter sin død… Vores hovedperson er ret skeptisk. For er det hans mor, der lever videre? Eller er det en kopi? Eller bare et program?

Kasper Hoff har skrevet en både sjov og tankevækkende bog om hvad det betyder at leve og være i live. Jeg synes især, at det er interessant hvor meget vi kan se igennem fingre med for at acceptere noget vi ønsker os for pålydende. Kan man holde af et computerprogram? Og kan et computerprogram, der ved nok om hvordan vores hjerner fungerer, snyde os til at tro, at det er et ægte menneske? Det er virkelig meget spændende at tænke på! Kasper Hoff får os virkelig til at spekulere. Vi kan virkelig snyde os selv, og lade os snyde, og vi hører det vi vil. Det gælder også i menneskelige forhold – og en computer, der er programmeret til at efterligne det, kan næsten virke mere menneskelig end mennesket, den skulle kopiere…

Bogen får en varm anbefaling herfra – og jeg spekulerer stadig!

Steder, veje, biler, både

Tags

, ,

Forfatter: Kim Fupz Aakeson
Forlag: Gyldendal
Biblioteksbog

Jeg holder meget af Kim Fupzs bøger – både billedbøgerne og romanerne. Ja, jeg kan faktisk også ret godt lide manden selv. Billedbøgerne har altid en finurlig humor, mens romanerne er noget mere tænksomme. Denne her roman er i den meget alvorlige ende – men stadig med Fupzs klare indblik i hvad der rører sig i mennesker.

Vi er ganske få år ude i fremtiden. Klimaforandringerne har skabt krig i Europa, og det er ikke længere sikkert at blive i Danmark. Pigen Rosa, hendes forældre og lillebror forsøger at flygte sydpå gennem Europa for at nå i sikkerhed i Libyen. Det er en omvendt flygtningehistorie – forstået på den måde, at den går fra nord til syd og ikke omvendt. Men oplevelserne er identiske med dem, som mange flygtninge fra syd er igennem. Rosa oplever barske ting – det værste er nok, at hun sammen med lillebroren skilles fra forældrene, og må klare sig selv til Italiens kyst.

Undervejs i historien er der tilbageblik til tiden før flugten. Hvordan hverdagen ganske langsomt forandrede sig. Fra små lette besværligheder – som vi kan opleve det i dag – til skyderier rundt om hjørnet, indbrud og trusler, og så den endelig beslutning om, at her er for farlig: vi må afsted.

Det er en gribende historie, og man er med i Rosas hånd hele vejen. Det er præcis sådan her det er. Det er det her vi skal lære. At indse, at de flygtninge, der kommer til Danmark, er præcis ligesom os. De har levet normale moderne liv i en moderne normal verden – indtil den ikke var det længere, og de måtte afsted. For at redde sig selv og deres familier.

På den måde er ‘Steder, veje, biler, både’ et stilfærdigt kampskrift. Et smukt og barskt et.

Anbefales varmt!

Haabet, Peters kærlighed, Faith

Tags

, , ,

Forfatter: Mich Vraa
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Biblioteksbøger

Jeg har altid været fascineret af det tidligere Dansk Vestindien. Af mange grunde: dels fordi jeg indledningsvis syntes, at det var romantisk og fantastisk, at Danmark engang havde kolonier et så eksotisk sted som Vestindien (hvor skulle jeg blive klogere!), dels fordi jeg har en tip-tip-tipoldefar (eller noget i den retning), som tog derover som landfoged, og døde dér af en eller anden tropisk febersygdom. Jeg er med tiden kommet mig over det romantiske billede, efterhånden som jeg har fået sat mig ind i sagerne, og lært at der intet romantisk eller fantastisk er ved at have kolonier, og da slet ikke kolonier som udelukkende overlever, fordi alt det hårde arbejde udførtes af ufrie mennesker, som blev bragt til øerne fra Afrika. Jeg er nu stadig fascineret af historien. Mest fordi jeg ikke helt fatter, hvordan man har kunnet forsvare først at benytte sig af ufries arbejdskraft, og siden at overlade dem fuldstændig til deres egen skæbne uden på nogen måde at klæde dem på til at håndtere friheden. Jeg fatter heller ikke, at de blanke på øerne slap afsted med at handle og opføre sig som de gjorde. Det var en anden tid, men selvom vi kalder det en guldalder, og bryster os af alle de fine palæer, som blev bygget af penge som blev tjent på andres blod, sved og tårer, så er det ikke noget at være stolt af.

Mich Vraa skildrer tiden hvor Danmark havde kolonier i Vestindien, og tiden efter vi solgte øerne – uden i øvrigt at spørge dem, der boede der – til USA, som heller ikke havde nogen interesse i at gøre livet bedre for befolkningen. Og det gør han virkelig godt! Det er en blanding af mere eller mindre historiske dokumenter og mere eller mindre fiktive fortællinger om både virkelige og fiktive personer. Forbandet godt skruet sammen! Det tog mig omkring 30 sider at vænne mig til, at der blev hoppet i tiden. Dokumenter, dagbogscitater, breve mm præsenteres i tilsyneladende vilkårlig rækkefølge, og alligevel får man tingene at vide så historien flyder bedst muligt.

Alle tre bøger betog mig, og jeg kan anbefale dem alle tre meget varmt. Jeg må indrømme, at jeg havde det sværrest med Faith, fordi hovedpersonen ikke brød sig om Danmark. Jeg blev lidt stødt på manchetterne, selvom jeg jo godt vidste, at hverken hun eller hendes forfædre havde fået nogensomhelst god grund til at holde af Danmark – tværtimod. Men jeg kom mig over min modstand, og blev lige så opslugt, som jeg havde været af de andre bøger.

Det er en vigtig del af Danmarkshistorien, som vi skylder befolkningen på de tre små øer at tage alvorlig og lære noget af.

Mine allervarmeste anbefalinger!

Overleveren

Tags

,

overleveren_0Forfatter: Martin Jensen
Forlag: Klim
Biblioteksbog

Overleveren er en fortsættelse eller afrunding på krimiserien “Winston, Halfdan og Alfilda”, som afsluttedes med bind 7: Kongens thegn. Overleveren er dog ikke selv en krimi, men en historisk roman om det politiske røre i England fra 1029, hvor Kongens thegn slutter, til 1066, hvor Wilhelm Erobreren invaderer England og udsletter de sidste spor efter Knud den Stores.

Det gør ikke mig noget, at Overleveren ikke er en krimi, for jeg er også glad for historiske bøger uden krimigåder i. Den fiktive Halfdan er placeret lige i udkanten af magtens cirkler, så han kan være vidne til nogle af de store beslutninger og begivenheder i Englands historie – det er jo praktisk nok. I løbet af krimiserien voksede Halfdan fra at være lidt af en fusentast til en noget mere fornuftig og handlekraftig mand, men uden at miste den umiddelbarhed, som han altid har haft.

England er igennem en hel stribe konger efter kong Knuds død, og det er ærligt talt lidt af en balancegang at holde styr på sine alliancer uden at fornærme en fremtidig konge. Også kong Knuds dronning, Emma, spiller fortsat en stor politisk rolle, fordi hun udover at have født kongen før Knud to sønner, også fødte Knud en søn. Alle mulige kongsemner. Emma er forholdsvis ligeglad med hvilken af hendes sønner, der kommer til magten, så længe hendes egen position er sikret – og hun har aldrig været Halfdans ven. Det giver selvklart nogle udfordringer hen af vejen.

Jeg er godt tilfreds med denne spændende afrunding på Halfdans liv og politiske spil, for de politiske intriger og rævekager opvejer så sandelig manglen på krimigåde.

Anbefales

Døden er et øjeblik

Tags

, ,

omslag_døden-er-et-øjeblikForfatter: Martin Jensen
Forlag: Klim
Biblioteksbog

Jeg er utrolig glad for Martin Jensens historiske romaner! Især serierne om middelalderbyfogeden Eske Litle i Middelfart og vikingen Halfdan i England. Martin Jensen skriver nemlig så det er som at være der selv. Han får lugte og lyde og beskrivelser af handlinger til at stå helt skarpt. Det er faktisk lidt som at være på tidsrejse, når man læser én af hans bøger.

Døden er et øjeblik står alene, men står stærkt! Vi starter i 1850’ernes Danmark, hvor Grundloven er blevet underskrevet, men den lighed for alle som den tiltænker er ikke rigtig trådt igennem. Drengen Rasmus er søn af byens hore, og hverken hun eller han har et særlig nemt liv. Som stor dreng og ung mand er Rasmus tyv, men fordi han er både snedig og klarttænkende ender det, der kunne være endt med hans død, med en envejsbillet til Amerika. Han finder fodfæste der, og må spille en aktiv del i den amerikanske borgerkrig.

Rasmus er en snarrådig person, som får det bedste ud af de fleste situationer. Men han er også en god mand med retfærdighedssans og med en holdning om at alle er lige – uanset fødselsomstændigheder, køn og hudfarve. Lidt af en kunst i en uretfærdig verden.

Som titlen antyder har Rasmus døden tæt inde på livet flere gange, og man sidder indtil sidste side og spekulerer på, om også Rasmus må bukke under for den inden bogen er slut. Om han gør, siger jeg ikke, for spekulationen skal man have lov at have…

Anbefales meget varmt!

 

Jorden under os: De sidste zoner

Tags

jorden under osForfatter: Line Kyed Knudsen
Forlag: Gyldendal
Biblioteksbog

Uh, der er nu noget over dystopier! Jeg holder meget af katastrofefilm, og jeg har det lige sådan med dystopier – hvis de ellers er velskrevne. Og det er De sidste zoner så sandelig! De sidste zoner er første bind af 2 i serien Jorden under os, og det er næsten ulideligt at skulle vente på bind 2! For selvom mange hemmeligheder bliver afsløret i løbet af bind 1, så skal vores helte først nu for alvor til at kæmpe mod den store fjende. Eller fjender – for både mennesker og uhyrer modarbejder dem (eller menneskerne modarbejder, mens monstrene bare æder…).

De sidste zoner har noget Hunger Games over sig – på den absolut bedste måde! Her er også udkantszoner som holder centrum – luksusbyen New Port – forsynet med alt det de har brug for. Men også internt i udkantszonerne er der problemer og intriger. De forenede zoner kæmper mod en fælles fjende – eller det får zonerne i hvert fald at vide – og alting er derfor i en slags undtagelsestilstand.

Vi har to vidt forskellige hovedpersoner: pigen Vega er ved at blive kørt i stilling til at overtage lederskabet efter sin mor, Mama, i zonen Grape Valley, og hun er derfor vant til at tage fat. Oprøret ulmer i Grape Valley og det er en utaknemmelig opgave Vega er på. Vega føler sig desuden uelsket af sin mor, som tydeligvis foretrækker hendes søster, og Vega er ikke særligt begejstret ved tanken om fremtiden – som dog bliver meget værre end hun kan forestille sig! Drengen, Titan, bor i New Port og er præsidentens søn. Han er rig, berømt og feteret, men føler sig isoleret fra resten af verden, som han ret beset ikke ved ret meget om. Og så har han siden sin mors død for nogle år tilbage lidt af hukommelsestab. De to ender samme sted, og må lidt efter lidt prøve at optrævle hvad i alverden, der egentlig foregår. Og så prøve at løse problemet og redde menneskeheden. Intet mindre!

Det er en vildt spændende bog, som man dog ikke skal læse umiddelbart inden man skal sove! Jeg glæder mig meget til bind 2 kommer.