Steder, veje, biler, både

Tags

, ,

Forfatter: Kim Fupz Aakeson
Forlag: Gyldendal
Biblioteksbog

Jeg holder meget af Kim Fupzs bøger – både billedbøgerne og romanerne. Ja, jeg kan faktisk også ret godt lide manden selv. Billedbøgerne har altid en finurlig humor, mens romanerne er noget mere tænksomme. Denne her roman er i den meget alvorlige ende – men stadig med Fupzs klare indblik i hvad der rører sig i mennesker.

Vi er ganske få år ude i fremtiden. Klimaforandringerne har skabt krig i Europa, og det er ikke længere sikkert at blive i Danmark. Pigen Rosa, hendes forældre og lillebror forsøger at flygte sydpå gennem Europa for at nå i sikkerhed i Libyen. Det er en omvendt flygtningehistorie – forstået på den måde, at den går fra nord til syd og ikke omvendt. Men oplevelserne er identiske med dem, som mange flygtninge fra syd er igennem. Rosa oplever barske ting – det værste er nok, at hun sammen med lillebroren skilles fra forældrene, og må klare sig selv til Italiens kyst.

Undervejs i historien er der tilbageblik til tiden før flugten. Hvordan hverdagen ganske langsomt forandrede sig. Fra små lette besværligheder – som vi kan opleve det i dag – til skyderier rundt om hjørnet, indbrud og trusler, og så den endelig beslutning om, at her er for farlig: vi må afsted.

Det er en gribende historie, og man er med i Rosas hånd hele vejen. Det er præcis sådan her det er. Det er det her vi skal lære. At indse, at de flygtninge, der kommer til Danmark, er præcis ligesom os. De har levet normale moderne liv i en moderne normal verden – indtil den ikke var det længere, og de måtte afsted. For at redde sig selv og deres familier.

På den måde er ‘Steder, veje, biler, både’ et stilfærdigt kampskrift. Et smukt og barskt et.

Anbefales varmt!

Haabet, Peters kærlighed, Faith

Tags

, , ,

Forfatter: Mich Vraa
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Biblioteksbøger

Jeg har altid været fascineret af det tidligere Dansk Vestindien. Af mange grunde: dels fordi jeg indledningsvis syntes, at det var romantisk og fantastisk, at Danmark engang havde kolonier et så eksotisk sted som Vestindien (hvor skulle jeg blive klogere!), dels fordi jeg har en tip-tip-tipoldefar (eller noget i den retning), som tog derover som landfoged, og døde dér af en eller anden tropisk febersygdom. Jeg er med tiden kommet mig over det romantiske billede, efterhånden som jeg har fået sat mig ind i sagerne, og lært at der intet romantisk eller fantastisk er ved at have kolonier, og da slet ikke kolonier som udelukkende overlever, fordi alt det hårde arbejde udførtes af ufrie mennesker, som blev bragt til øerne fra Afrika. Jeg er nu stadig fascineret af historien. Mest fordi jeg ikke helt fatter, hvordan man har kunnet forsvare først at benytte sig af ufries arbejdskraft, og siden at overlade dem fuldstændig til deres egen skæbne uden på nogen måde at klæde dem på til at håndtere friheden. Jeg fatter heller ikke, at de blanke på øerne slap afsted med at handle og opføre sig som de gjorde. Det var en anden tid, men selvom vi kalder det en guldalder, og bryster os af alle de fine palæer, som blev bygget af penge som blev tjent på andres blod, sved og tårer, så er det ikke noget at være stolt af.

Mich Vraa skildrer tiden hvor Danmark havde kolonier i Vestindien, og tiden efter vi solgte øerne – uden i øvrigt at spørge dem, der boede der – til USA, som heller ikke havde nogen interesse i at gøre livet bedre for befolkningen. Og det gør han virkelig godt! Det er en blanding af mere eller mindre historiske dokumenter og mere eller mindre fiktive fortællinger om både virkelige og fiktive personer. Forbandet godt skruet sammen! Det tog mig omkring 30 sider at vænne mig til, at der blev hoppet i tiden. Dokumenter, dagbogscitater, breve mm præsenteres i tilsyneladende vilkårlig rækkefølge, og alligevel får man tingene at vide så historien flyder bedst muligt.

Alle tre bøger betog mig, og jeg kan anbefale dem alle tre meget varmt. Jeg må indrømme, at jeg havde det sværrest med Faith, fordi hovedpersonen ikke brød sig om Danmark. Jeg blev lidt stødt på manchetterne, selvom jeg jo godt vidste, at hverken hun eller hendes forfædre havde fået nogensomhelst god grund til at holde af Danmark – tværtimod. Men jeg kom mig over min modstand, og blev lige så opslugt, som jeg havde været af de andre bøger.

Det er en vigtig del af Danmarkshistorien, som vi skylder befolkningen på de tre små øer at tage alvorlig og lære noget af.

Mine allervarmeste anbefalinger!

Overleveren

Tags

,

overleveren_0Forfatter: Martin Jensen
Forlag: Klim
Biblioteksbog

Overleveren er en fortsættelse eller afrunding på krimiserien “Winston, Halfdan og Alfilda”, som afsluttedes med bind 7: Kongens thegn. Overleveren er dog ikke selv en krimi, men en historisk roman om det politiske røre i England fra 1029, hvor Kongens thegn slutter, til 1066, hvor Wilhelm Erobreren invaderer England og udsletter de sidste spor efter Knud den Stores.

Det gør ikke mig noget, at Overleveren ikke er en krimi, for jeg er også glad for historiske bøger uden krimigåder i. Den fiktive Halfdan er placeret lige i udkanten af magtens cirkler, så han kan være vidne til nogle af de store beslutninger og begivenheder i Englands historie – det er jo praktisk nok. I løbet af krimiserien voksede Halfdan fra at være lidt af en fusentast til en noget mere fornuftig og handlekraftig mand, men uden at miste den umiddelbarhed, som han altid har haft.

England er igennem en hel stribe konger efter kong Knuds død, og det er ærligt talt lidt af en balancegang at holde styr på sine alliancer uden at fornærme en fremtidig konge. Også kong Knuds dronning, Emma, spiller fortsat en stor politisk rolle, fordi hun udover at have født kongen før Knud to sønner, også fødte Knud en søn. Alle mulige kongsemner. Emma er forholdsvis ligeglad med hvilken af hendes sønner, der kommer til magten, så længe hendes egen position er sikret – og hun har aldrig været Halfdans ven. Det giver selvklart nogle udfordringer hen af vejen.

Jeg er godt tilfreds med denne spændende afrunding på Halfdans liv og politiske spil, for de politiske intriger og rævekager opvejer så sandelig manglen på krimigåde.

Anbefales

Døden er et øjeblik

Tags

, ,

omslag_døden-er-et-øjeblikForfatter: Martin Jensen
Forlag: Klim
Biblioteksbog

Jeg er utrolig glad for Martin Jensens historiske romaner! Især serierne om middelalderbyfogeden Eske Litle i Middelfart og vikingen Halfdan i England. Martin Jensen skriver nemlig så det er som at være der selv. Han får lugte og lyde og beskrivelser af handlinger til at stå helt skarpt. Det er faktisk lidt som at være på tidsrejse, når man læser én af hans bøger.

Døden er et øjeblik står alene, men står stærkt! Vi starter i 1850’ernes Danmark, hvor Grundloven er blevet underskrevet, men den lighed for alle som den tiltænker er ikke rigtig trådt igennem. Drengen Rasmus er søn af byens hore, og hverken hun eller han har et særlig nemt liv. Som stor dreng og ung mand er Rasmus tyv, men fordi han er både snedig og klarttænkende ender det, der kunne være endt med hans død, med en envejsbillet til Amerika. Han finder fodfæste der, og må spille en aktiv del i den amerikanske borgerkrig.

Rasmus er en snarrådig person, som får det bedste ud af de fleste situationer. Men han er også en god mand med retfærdighedssans og med en holdning om at alle er lige – uanset fødselsomstændigheder, køn og hudfarve. Lidt af en kunst i en uretfærdig verden.

Som titlen antyder har Rasmus døden tæt inde på livet flere gange, og man sidder indtil sidste side og spekulerer på, om også Rasmus må bukke under for den inden bogen er slut. Om han gør, siger jeg ikke, for spekulationen skal man have lov at have…

Anbefales meget varmt!

 

Jorden under os: De sidste zoner

Tags

jorden under osForfatter: Line Kyed Knudsen
Forlag: Gyldendal
Biblioteksbog

Uh, der er nu noget over dystopier! Jeg holder meget af katastrofefilm, og jeg har det lige sådan med dystopier – hvis de ellers er velskrevne. Og det er De sidste zoner så sandelig! De sidste zoner er første bind af 2 i serien Jorden under os, og det er næsten ulideligt at skulle vente på bind 2! For selvom mange hemmeligheder bliver afsløret i løbet af bind 1, så skal vores helte først nu for alvor til at kæmpe mod den store fjende. Eller fjender – for både mennesker og uhyrer modarbejder dem (eller menneskerne modarbejder, mens monstrene bare æder…).

De sidste zoner har noget Hunger Games over sig – på den absolut bedste måde! Her er også udkantszoner som holder centrum – luksusbyen New Port – forsynet med alt det de har brug for. Men også internt i udkantszonerne er der problemer og intriger. De forenede zoner kæmper mod en fælles fjende – eller det får zonerne i hvert fald at vide – og alting er derfor i en slags undtagelsestilstand.

Vi har to vidt forskellige hovedpersoner: pigen Vega er ved at blive kørt i stilling til at overtage lederskabet efter sin mor, Mama, i zonen Grape Valley, og hun er derfor vant til at tage fat. Oprøret ulmer i Grape Valley og det er en utaknemmelig opgave Vega er på. Vega føler sig desuden uelsket af sin mor, som tydeligvis foretrækker hendes søster, og Vega er ikke særligt begejstret ved tanken om fremtiden – som dog bliver meget værre end hun kan forestille sig! Drengen, Titan, bor i New Port og er præsidentens søn. Han er rig, berømt og feteret, men føler sig isoleret fra resten af verden, som han ret beset ikke ved ret meget om. Og så har han siden sin mors død for nogle år tilbage lidt af hukommelsestab. De to ender samme sted, og må lidt efter lidt prøve at optrævle hvad i alverden, der egentlig foregår. Og så prøve at løse problemet og redde menneskeheden. Intet mindre!

Det er en vildt spændende bog, som man dog ikke skal læse umiddelbart inden man skal sove! Jeg glæder mig meget til bind 2 kommer.

 

Højt spil

Tags

højt spilForfatter: Karin Michaëlis
Forlag: Brødrene Salomonsen
Årstal: 1898
Biblioteksbog

Jeg gik jo i gang med at læse Karin Michaëlis efter Mick Øgendahl havde hende med i Øgendahl og de store forfattere. Jeg var meget vild med Syv søstre sad (fra 1902). Birkedommeren fra 1901 (som jeg ikke har anmeldt) var en spøjs sag – mest fordi den ikke var oversat til nutidssprog, om man så må sige, så der var en del udtryk jeg ikke kendte, og ord jeg ikke forstod i den sammenhæng de stod i. Den var egentlig god, men jeg har det svært med bøger, hvor det (SPOILER) ender skidt for de gode/uskyldige.

Her er så novellesamlingen Højt spil fra 1898 – Karin Michaëlis’ debut. Den kan jeg nu også vældig godt lide. Jeg synes, at hun skriver sig bedre med årene, men hun har en distinkt stemme og tone som er til stede allerede i de første udgivne skriverier.

Jeg kan undre mig over, at Karin Michaëlis ikke er lige så berømt herhjemme som Herman Bang. De har en del tilfælles, og det som Bang kunne, det kan Michaëlis altså: nemlig lave virkelig smukke billeder om almindelige mennesker, også dem, som gemmer sig i skyggerne. Michaëlis er nu en smule mere livsfuld og mindre dyster, selvom hun altså godt kan være ret dyster, end Bang.

Jeg bevæger mig videre i hendes forfatterskab, som jeg bestemt ikke er færdig med endnu (jeg har bare lige en bunke bøger, som jeg skal have læst først).

OBS: Forsiden er fra Lindhardt & Ringhof’s nye udgave. Den jeg læste var meget ældre, men den forside kan jeg ikke finde på nettet. Der er nu heller ikke meget at se på den forside. Det brugte man ikke dengang.

 

 

Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage: Carls bog

Forfatter: Naja Marie Aidt

Forlag: Gyldendal

Det er en hjerteskærende ulykkelig bog om at miste sin voksne søn. Den går meget tæt på og langt ind i sorgen, og er man sart eller sårbar, så skal man lade være med at læse den. Jeg har grædt i sofaen og grædt i toget og grædt på Café Vivaldi. Jeg skulle nok have ventet eller udskudt eller ladet være. Men så havde jeg jo ikke fået læst den, og jeg er glad for at have læst den. Trods alt.

Anbefales varmt og med kleenex

The testaments

Tags

, ,

the testaments (2)Forfatter: Margaret Atwood
Forlag: Chatto & Windus
Biblioteksbog

Her er den længe ventede fortsættelse til ‘Tjenerindens fortælling’ fra 1985. ‘Tjenerindens fortælling’ er mere populær end nogensinde – dels fordi der på HBO kører den fantastiske serie med Elisabeth Moss i hovedrollen, dels fordi dystopien er begyndt at ligne noget, som kunne ske, hvis vi ikke er meget, meget påpasselige. På den måde er det opmuntrende at få denne bog i hånden, som (spoiler) beskriver begyndelsen til enden på det totalitære samfund Gilead.

Jeg synes, at Atwood har fulgt virkelig godt op på fortællingen. The testaments fungerer både som en fortsættelse på ‘Tjenerindens fortælling’ og faktisk også som fortsættelse på tv-serien. I hvert fald er der ikke noget, der stikker voldsomt ud eller er helt uforeneligt med serien. Jeg må indrømme, at hun præsenterer en noget overraskende heltinde – men ikke en helt usandsynlig én.

Jeg er ret begejstret, og forstår godt, at Atwood fik The Booker Prize 2019 for bogen. Det er ikke kun fordi denne type litteratur er oppe i tiden!

Anbefales varmt!

 

Syv søstre sad

Tags

, , ,

syv søstre sad.jpgForfatter: Karin Michaëlis
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Biblioteksbog, men jeg må eje den

Med skam at melde kendte jeg ikke meget til Karin Michaëlis, før jeg så DR-serien Øgendahl og de store forfatteres afsnit om hende. Jeg forelskede mig straks. Hun var en gæv kvinde med sans for skønheden i livet, og hun havde et lyst sind og et stort hjerte. Hun er verdenskendt, men det eneste jeg vidste om hende var, at hun vistnok havde skrevet nogle bøger om én som hed Bibi. Dem har jeg ikke læst – endnu.

Men jeg måtte jo i gang med forfatterskabet og lagde ud med Syv søstre sad. Den er ganske vidunderlig! Gennem brevveksling mellem syv meget forskellige søstre følger vi dem gennem livet, som tegner sig yderst forskelligt for de syv. Især operasangerinden Ragnhild og arkæologen Gitte skriver til hinanden. Min yndlingssøster er Ville, som er jordemoder, og som mest skriver for at prakke sine søstre nybagte mødre på som tjenestepiger eller for at slå dem for penge til de unge ulykkelige mødre, hvis forkæmper hun er. Hun skriver nogle gange med truslen om, at hun personligt vil møde op hos dem, hvis de ikke sender penge, fordi hun ved, at et par af søstrene skammer sig over hende, og nødig vil associeres med hende – det generer hende ikke. Hun er gæv og livsstærk, umiddelbar og meget no-nonsense. Også Ragnhild og Gitte er blandt mine favoritter. Begge er stærke personligheder og leder usædvanlige liv – den ene dog noget mere i rampelyset end den anden.

Ud over at beskrive en flok kvinder, som er haft samme udgangspunkt, men er endt vidt forskellige steder, så er Syv søstre sad også en kærlighedshistorie. Dels kærlighed (og mangel på samme) mellem søstrene, men også den kærlighed søstrene hver især oplever gennem deres liv. For der er virkelig mange afskygninger af kærlighed, og Michaëlis kommer næste hele paletten rundt.

Dette er en perle af en bog, og den er rykket ind på min top 10 liste. Michaëlis’ sprog er levende, og man kan tydeligt skelne mellem hver søsters tone og temperament.

Anbefales meget varmt!

Mænd forklarer mig ting / Alle spørgsmåls moder

Tags

,

mænd forklarer mig ting (2)Forfatter: Rebecca Solnit
Forlag: Rosinante
Biblioteksbog

Rebecca Solnit er en af de store stemmer i amerikansk (ja, verdens-) feminisme. Hun sætter spørgsmåltegn ved mange ting, og forsøger at finde svar på dem i sine mange artikler og blogindlæg. ‘Mænd forklarer mig ting‘ og ‘Alle spørgsmåls moder‘ er en samling af disse artikler og blogindlæg. Hun har fingeren på pulsen og er ikke bange for at fremsætte grimme sandheder.

Som dansk feminist ser det ud til, at amerikanerne trods alt har en del flere ting at slås med. Deres konservative er mere konservative end danske konservative – trods alt. Selvom mange voldtægter i Danmark stadig ikke bliver anmeldt, og selvom selv anmeldte voldtægtsforbrydere stadig går fri i Danmark, så er tallene meget værre i USA. Vi har lang vej til helt lige ligeberettigelse i Danmark, men trods alt ikke så langt som amerikanerne har det. Det er skræmmende, hvilke problemer de står med. Jeg kunne ønske mig en bog om danske forhold, for selvom vi har det så meget bedre, så er vi jo stadig ikke i mål. Danske fodboldspillere synger stadig sange om patter, som de er berettigede til som tak for deres indsats på banen, og hvert eneste år er seksuelle overgreb i nattelivet og på festivaller et stort og tilbagevendende problem.

Men der er lys forude, og ting bliver bedre. Men kun når vi bliver ved med at gøre opmærksomme på de problemer, der findes. Rebecca Solnit peger på tavsheden som én af de helt store faktorer som arbejder imod fremskridt – både tavshed blandt dem, der bliver holdt nede, men også tavsheden fra alle vidnerne til overgreb og uretfærdigheder. Det vigtigste i verden må være at opdrage på alle de mennesker, som stadig tror at deres rettigheder er vigtigere end andres rettigheder, at deres behov er vigtigere og at deres ord har mere vægt bare fordi de er mænd/drenge.

Bogens eneste ulempe er dens format: en samling af tekster, som ikke kan undgå at gentage hinandens pointer og eksempler. Jeg kunne have ønsket mig en gennemskrevet bog, som tog alle pointerne op og samlede dem i kapitler. Men derudover en øjenåbnende bog, som alle ville have godt af at læse.