På Bornholm må man græde overalt

på bornholm må man græde overaltForfatter: Martha Flyvholm Tode
Forlag: Høst & Søn
Lånt på biblioteket – anbefalet af flere kolleger

På Bornholm må man græde overalt‘ er en overordentlig fin, lille sag, som er hurtigt læst, men ikke hurtigt glemt. Den listede sig lige så stille ind i hjertekulen på mig og blev siddende.

Bogen handler kort fortalt om Maria, som prøver at tackle en svær sorg, samtidig med at livet alligevel skal leves på én eller anden måde. Hun henter trøst i bogen Det værst tænkelige – en håndbog i overlevelse (som faktisk kan lånes fra landets største biblioteker – jeg ved ikke hvorfor bogen ikke er meget udbredt: Alle har vel brug for at vide, hvad man gør, hvis ens faldskærm ikke udløser sig eller hvis man bliver bidt af en slange). Det værst tænkelige er faktisk, at Maria ikke kan føle alt det hun egentlig har brug for at føle. Den sorg hun tumler med har ligesom lukket for alt det andet.

Det er en utrolig velskrevet bog, og jeg håber virkelig at Martha Flyvholm Tode  skriver mere. Meget mere. Jeg vil glæde mig til at læse det.

Jeg kan røbe, at alle børnebibliotekarerne i Albertslund har læst bogen, så jeg forventer at ingen længe, så har alle unge i Albertslund også læst den. Det burde de i hvert fald.

Historien om en nyt navn

Tags

,

historien om et nyt navnForfatter: Elena Ferrante
Forlag: C&K Forlag
Biblioteksbog (2. del i serien: Napoli-romanerne)

Jeg forbløffes hver gang, hvor hurtigt jeg læser Ferrantes bøger. Begge bøger de bøger jeg hidtil har læst i Napoli-serien har været tykke (denne er på 550+ sider). Og alligevel suser jeg igennem dem. Hendes sprog flyder derudaf (hvilket selvfølgelig også bæres af en god oversætter: Nina Gross), og jeg holdes hele tiden fast af et behov for at vide hvad der dog sker nu.

Jeg identificerer mig meget med hovedpersonen Lenu. Jeg kan ligesom hende godt føle, at jeg nogle gange bare lader som om, at jeg er dygtig. Nogle gange, når folk roser mig, føler jeg at jeg har bedraget dem. Jeg har bare været heldig. Haft nogle gode indfald, ladet interessante ord flyde ud af min mund. Sådan har Lenu det også – hun føler sig ofte som en bedrager, selvom hun vel næppe kunne være nået så langt som hun har, hvis hun ikke i virkeligheden kunne noget.

Forholdet til veninden Lila er stadig både ømt og anstrengt. Lila er frygtelig svær at blive klog på. Lige så fascinerende som hun er, lige så infernalsk ondskabsfuld kan hun være. Man ved aldrig hvor man har hende, og det frustrerer alle omkring hende. Man fornemmer, at hun har en eller anden plan med det hele, men når det kommer til stykket, er hun lige så rådvild som alle andre, der prøver at regne hende ud.

Lenu og Lila er et par usædvanlige pige, hvis bekendtskab jeg ikke har tænkt mig at slippe lige foreløbig. Der er heldigvis flere bøger i serien, og jeg skal have skrevet mig op til den næste i en fart.

Ang. forfatteren: jeg nævnte ikke sidst, at den mystiske Elena Ferrante er blevet afsløret. En journalist mener, at han har kunne identificere, hvem hun i virkeligheden er. Men jeg lader Elena Ferrante forblive i sit pseudonym. Hun ønsker selv at være anonym, og så skal jeg ikke være den, der outer hende.

Anbefales varmt!

 

Den danske chokoladehistorie

Tags

den danske chokoladehistorieForfatter: Annette Hoff
Forlag: Den Gamle By
Egen samling. Signeret.

Jeg elsker chokolade. Jeg har hver år de sidste mange, mange år været til Chokolade Selskabets chokoladefestival – primært selvfølgelig for at købe store mængder chokolade, men også for at blive inspireret. I år kom jeg forbi en bod, der solgte bøger – eller rettere én bog: denne. Jeg har allerede en del bøger om chokolade. Mest med opskrifter, men også sådan lidt om chokoladens oprindelse og historie. Men det er første gang jeg er faldet over en bog, som decideret handlede om danske chokoladehistorie, og så blev jeg jo nødt til at købe bogen. Jeg havde en god snak med forfatteren, som solgte mig bogen, og jeg fik bogen signeret. Det er jo altid lidt ekstra sjovt 🙂

Det er en vældig informativ og velskrevet fagbog, og jeg blev bestemt klogere på min yndlingsspise. Blandt andet lærte jeg, at chokoladen kom til Danmark ved sefariske jøders mellemkomst. Jeg har for ganske nyligt fået afsløret via en DNA test, at jeg har en meget lille del sefarisk jødisk blod i årene – og jeg tager det derfor personligt på mig, at min familie (godt nok meget langt ude) var med til at skaffe chokoladen til landet. Velbekomme!

Jeg lærte også noget om chokoladekoppers rette form (høje og slanke og med låg, så der ikke kommer skind på drikken), om de første danske producenter, og om alle de kendte mærker, som sælger chokolade i dag. Jeg lærte blandt andet, at Toms Chokolade ejer temmelig mange af de andre kendte mærker (Galle&Jessen, Anthon Berg mfl). Jeg lærte også, at jeg gør ret i at vælge min yndlingchokolade (Holm-Friis) frem for alle andre, fordi alt hans chokolade er fairtrade dyrket. Jeg kan godt lide at spise chokolade med god samvittighed.

Man kan selvfølgelig ikke læse sådan en bog uden at komme til at føle stor trang til at spise chokolade og drikke varm kakao imens. Det var heldigvis ikke noget problem, for jeg har altid chokolade og kakaopulver i huset ❤

Forfatteren har også skrevet bøgerne: Den danske kaffehistorie og Den danske thehistorie, som også kunne være interessante at have i samlingen.

Norse mythology

Tags

,

norse mythologyForfatter: Neil Gaiman
Forlag: Bloomsbury
Gave fra Pia og Nikolaj

At læse historier fra den nordiske mytologi er lidt som at høre Thomas Winding læse højt af Emil fra Lønneberg: Det er velkendte historier, som tilsættes et ekstra krydderi, ved at blive fortalt med en særlig stemme eller i en særlig stil.

Gaiman er en af mine absolut yndlingsforfattere. Jeg elsker hans fortællestil. Han har behandlet de velkendte nordiske gudemyter kærligt – det er tydeligt, at han selv synes, at de er interessante og sjove. Jeg mistænker ham for at have læst Peter Madsen’s Valhalla tegneserier, for hans fremstilling af guderne ligger meget tæt op af Madsen’s. Jeg kan godt lide, at han ligesom jeg har et særligt forhold til Loke, som jo bare er misforstået og samspilsramt, og oftere redder guderne end skader dem. Og alligevel er det altid ham, de mistænker for alt muligt. Ja, ok, med rette, men alligevel.

Jeg var vældig godt underholdt, og selv hvis man aldrig har læst en nordisk myte før (eller noget af Gaiman), så kan man godt starte her. Og jeg kan kun sige, at hvis man aldrig har læst en nordisk myte før eller læst noget af Gaiman, så er begge dele noget man STRAKS bør gøre noget ved!

 

The fall of Hyperion

Tags

, ,

fall of hyperionForfatter: Dan Simmons
Forlag: Bantam
Lån af min bror

Fortsættelsen af Hyperion (som jeg også har anmeldt).

Igen en svær bog, men god! Det er meget tankevækkende, hvor meget magt mennesker kan give fra sig for bekvemmelighedens skyld. I Hyperions verden er alt forbundet af et web: kommunikation, rejser på tværs af universet, økonomi, alting. Men hvad gør man, når nettet tager  magten? Når nettet går ned?

Bare i min levetid har vi overgivet meget magt til nettet. Al offentlig kontakt foregår på nettet. Mine lønsedler, mine forsikringer, min formue (hvor beskeden den end er), mine helbredsjournaler, kontakten til mange af mine venner, mine billeder ligger alt sammen på nettet. Forsvandt nettet, så forsvinder alt det. Jeg giver rask væk Google og Facebook adgang til en masse oplysninger om mig (selvom jeg har forsøgt at sikre mig, så godt jeg kunne). Det er slet ikke en ny tanke: skrækken for at alt det går tabt, eller skrækken for at dette net skulle udvikle en bevidsthed, og overtage magten. Adskillige bøger, actionfilm mm har allerede været inde på skrækscenariet. Men lærer vi af det? Næppe. Vi nikker og smiler og klikker i boksen, hvor vi overgiver alting til et net, som vi ret beset ikke ved vil os det godt.

Nå, hvorom alting er, så fortsætter vi med at følge vores helte fra Hyperion i denne bog + en ekstra, som dukker op som fortæller. De har hver dages væsentlige rolle at spille i forsøget på at redde menneskeheden. Og på hver deres måde opfylder de en skæbne, som er større end de flestes.

En på alle måder velskrevet og tankevækkende bog, som ligesom sin forgænger holdt mig på tæerne. Jeg ved godt, at der er finere nuancer som er undsluppet mig, men jeg synes alligevel, at jeg har fået et tilfredsstillende udbytte af bogen.

Anbefales.

Hyperion

Tags

,

hyperionForfatter: Dan Simmons
Forlag: Bantam Books
Lånt af min bror

Jeg læser ellers sjældent science fiction, men nu har tilstrækkeligt mange sagt til mig, at jeg skal læse Hyperion, og da min bror ligefrem gav mig sine personlige eksemplarer med hjem (til låns forstås), så var der ingen vej tilbage.

Jeg kan rigtig godt lide den! Det er lidt Canterbury Tales i fremtiden: En række rejsende, der skiftes til at fortælle, hvorfor netop de er lige her lige nu. Der hvor de er, er så på planeten Hyperion, som ikke bare er under angreb fra en ret overvældende fjende, men der er også på planeten den mystiske Shrike, som de færreste slipper levende fra at møde. Og det er netop the Shrike som de er på vej hen til med hver deres agenda.

Jeg må indrømme, at jeg skal stå lidt på tæer for at få det hele med. Jeg synes generelt, at jeg er ret skrap til engelsk, men der er alligevel begreber og andet, som efterlader mig lidt famlende. Der er en masse intriger og politik i rammefortællingen, som jeg ikke har helt styr på. Men jeg holder ud, for jeg er grebet og jeg vil vide hvordan det hele ender!

Jeg er allerede i gang med bd 2: The Fall of Hyperion, og jeg er endnu mere udfordret med den. Men igen tilstrækkelig fascineret til ikke at give op. Det er ikke alle bøger man kan sluge som is på en varm sommerdag. Nogle bøger skal man kæmpe lidt for, og selvom jeg kæmper med Hyperion, så er det kampen værd!

Min bror vil blive stolt af mig 🙂

Vi ses igen i næste drøm

Tags

vi-ses-igen-i-naeste-dromForfatter: Carl-Henning Wijkmark
Forlag: MØLLER
Biblioteksbog

Som regel er tidsrejsebøger noget med sci-fi og tidsparadokser og sådan noget. Denne gang er det snarere et tankeeksperiment: tænk hvis man pludselig befandt sig i en anden tidsalder! En tidsalder, hvor ens mor var ung. Den mor, som man siden blev fjern overfor og aldrig rigtig fik sagt vigtige ting til.

Vores hovedperson er en ældre herre, og han er ganske pragmatisk omkring sin tidsrejse. Han lægger straks en plan, pantsætter et par ting, så han har kontanter med det rigtige årstal på, og får sig sågar et godt betalt (og nemt) job. Og så følger han ellers sit hjerte. Manglen på desperation eller fortvivlelse over uvidenheden om han nogensinde kan vende hjem igen til sin egen tid, er forfriskende. Små jag af savn er alt han gennemgår. Ellers er hele tidsrejsen et eventyr og en mulighed for at stifte fred med sin mor.

Slutningen er abrupt, og vi ved ikke om tidsparadokset indtræffer. Det betyder heller ikke noget. Historien er en leg, som snarere lægger op til at sætte fantasien i gang på hovedpersonens eller egne vegne, end den er et absolut. Ansigtet på forsiden skal nok forestille vores hovedperson, men ligner ganske meget forfatteren selv. Jeg tænker, at han selv har leget med idéen om at smutte en tur tilbage til tiden. Jeg kan lide hans rejse, og er glad for at have været med på den.

En betagende lille bog, som er hurtigt læst (156 sider).

Min geniale veninde

Tags

,

min-geniale-venindeForfatter: Elena Ferrante
Forlag: C&K Forlag
Biblioteksbog

Elena fortæller om sin geniale veninde, Lila. De vokser op i et af de fattige kvarterer i Napoli i efterkrigstiden. Lila er et helt usædvanligt barn og bliver til en helt usædvanlig ung kvinde, og selv Elena har svært ved at følge med i hvad der foregår i hovedet på hende.

Ferrante skriver forrygende godt! Jeg føler, at jeg er flyttet ind i gården, hvor pigerne bor og er en del af det persongalleri, som bebor husene. Det er medrivende og betagende! Det er heldigvis første del af en serie, så jeg behøver ikke at vinke farvel for evigt til disse barndoms- og ungdomsvenner. Der kommer mere – og det bliver næppe mindre interessant.

Jeg er, ligesom Elena er det, betaget af Lila. Men jeg er også betaget af Elena, som heller ikke er tabt bag af en vogn. Hendes forskellige løsrivelsesprocesser er både pinagtige og smukke. Hun vokser i ryk, og må med næsten fysisk smerte ud af Lila’s skygge, hvor hun ikke hører til. Jeg ved i slutningen af bogen ikke hvem der egentlig er den geniale veninde: Lila eller Elena.

Anbefales meget varmt!

Ternet Ninja

ternet-ninjaForfatter: Anders Matthesen
Forlag: Høst & Søn
Biblioteksbog (men bliver nok nødt til at eje)

Nogle forfattere kan noget ganske særligt med ord. De kan, udover at skrive en god historie, fortælle den på en måde, så jeg bliver lidt forelsket i dem. De kan sno en sætning, eller lave en formulering, som bare rammer helt rigtigt. Sætninger som man bliver nødt til at læse en ekstra gang, fordi den bare gjorde noget særligt godt. Jeg har det sådan med Neil Gaiman, John Steinbeck, Jane Austen, Kenneth Bøgh Andersen og nu også Anders Matthesen.

Normalt kender vi jo Anders Matthesen som Anden. Ham, der står bag Terkel i knibe, Jul på Vesterbro og diverse standup shows. Jeg kender hans stemme så godt, at det var lidt som om, der var ham, der læste Ternet Ninja op for mig – måske især når Onkel Stewart (som er med for en kort, men ikke ubetydelig bemærkning) er på banen.

Ternet Ninja er rasende morsom – men også barsk, for Anders Matthesen skriver ikke for de sarte, men for dem, der elsker en god historie, som ikke lægger fingrene imellem. Bogen handler om retfærdighed – både i de store strøg, hvor onde mennesker skal straffes, men også i de lidt mere overskuelige hjemlige forhold, hvor mobning skal sættes til vægs.

Jeg elsker Anders Matthesens forfatterstemme, når den bryder ind i historien for at forklare et udtryk. Fx “Han var godt sat til vægs nu. (Og med det mener jeg ikke, at Aske var sat fysisk op ad væggen. på en god måde. Men altså. Han var færdig som gårdsanger… altså ikke bogstaveligt talt. Aske havde aldrig været gårdsanger… Men altså – han var mæt jo, for fanden, ikke?”

Det er en forrygende historie! Anbefales varmt! Til både vakse børn og vakse voksne!

Zenobia

Tags

zenobiaForfatter: Morten Dürr
Illustrator: Lars Horneman
Forlag: Cobolt

Jeg var blevet lovet, at jeg nok ville komme til at græde over ‘Zenobia’ og ganske rigtigt…

Det er frygtelig svært rigtig at fatte præcis hvor stor og hjerteskærende hele situationen i Syrien – især i disse dage i Aleppo – er. Vi ved, der er krig. Vi ved, at mange tusinde mennesker er flygtet derfra. Vi har allesammen en holdning til flygtningene, og jeg kan næsten ikke bære, når folk ser dem som snyltere på vores system. Vi kan slet ikke forstå, hvor ulykkelig en situation det må være at måtte efterlade alt man ejer, foruden venner og familie for at drage væk med håbet om, at der er bedre andre steder.

Amina flygter. Hun er alene. Hun er på vej over vandet i en overfyldt båd, og det må gå galt.

Jeg sidder hele tiden med håbet. For Amina håber. Hun finder styrke i Zenobia, som engang var dronning af Syrien – en modig, handlekraftig dronning, der sågar satte sig op mod Rom. Med den stærke kvinde in mente kan Amina klare hvad som helst. Håber hun. Og håber vi.

Zenobia er en smuk og hjertegribende historie. Velfortalt og velillustreret af d’herrer Dürr og Horneman. Jeg anbefaler den varmt