Hell man

Tags

drenge, soldater, ungdomsroman

Forfatter: S. Søndergaard (aka Sanne Søndergaard)
Paperback. Egen samling

Hell man er nok den bedste ungdomsbog til drenge jeg har læst længe! For pokker, hvor er den godt skrevet! Jeg plejer ellers ikke at være god til bøger som handler om pik og patter, men her er det bare så godt skruet sammen. Jeg forstår hovedpersonenThor. Ikke at jeg kunne lide ham til at starte med. Det stødte mig på manchetterne, at han kalder de civile afghanere for ‘aber’. Og hans manglende respekt for alt og alle, inkl pigen Marie, som han boller, men ikke gider være kæreste med. Han er billedet på en ung utilpasset fyr, som bare slet ikke ved, hvad han skal stille op med sig selv udover at drikke, bolle og sprænge postkasser i luften. Men han er jo mere end det. Han viser sig at være en god soldat. Blandt andet.

Jeg kan godt lide, at forfatteren på coveret kalder sig S. Søndergaard. Det ser militær-agtigt ud og passer til coverbillede og indhold. Jeg tror også at det er et trick, for gider drenge læse bøger af kvinder, der skriver om drenge? Sanne Søndergaard gør det bare så eminent godt! Hun lægger ikke fingrende imellem. Hun er loyal overfor Thor, og hun får mig overtalt om, at der er håb for ham endnu.

Jeg kan rigtig godt lide skiftet mellem ‘før’ (tiden i DK inden han tager afsted), ‘derude’ (tiden i Helmand-provinsen) og det korte ‘efter’ (som er tiden efter han kommer hjem igen). Historien folder sig ud. Thor giver mening. Selv når han ikke selv kan se det.

Reklamer

Kon-Tiki ekspeditionen

Tags

Kon-Tiki, Thor Heyerdahl

Forfatter: Thor Heyerdahl, med forord af Troels Kløvedal
Softcover. Egen samling

Det er en eventyrlig fortælling, og så er den ganske sand! Jeg synes at det er fantastisk, at en videnskabsmand får en teori, som alle siger ikke kan lade sig gøre, og gennemfører han det med eget og 5 andres liv som indsats, og beviser at det kan faktisk godt lade sig gøre. Man kan mene om teorien hvad man vil, og yderligere undersøgelser er kommet med andre konklusioner, men jeg vil gerne lade mig fange ind af entusiasmen og mandsmodet, som Thor Heyerdahl og hans 5 rejsefæller udviser. Det er sande eventyrere! Med solbrændte kroppe og langt skæg. Jeg kan ikke lade være med at blive en lille smule forelsket i dem. De ER da beundringsværdige 🙂

Der er masser af sort/hvid billeder i bogen. Jeg ville ønske, at de var i farver – især når billedteksten er: ‘Lanternen hænges op, mens solen i et uforglemmelig farvespil går ned over Stillehavet.

Jeg er virkelig betaget af hele affæren. AF Thors historier om storme, om fiskelivet, om at når noget falder over bord, så er det for evigt tabt (det gælder også mennesker – hvilket dog bliver modvist af deres ubegribeligt mod og snarrådighed, da Herman Watzinger falder over bord i en storm og reddes ind igen af Knut Haugland, som frygtløst kaster sig i bølgerne med et reb og en redningskrans. Om hvordan de holder radiokontakt med radioamatører rundt om i verden, som fra deres radiosendere er livlinerne til den lille gyngende flåde langt ude i Stillehavet. Jeg betages også af, at de ikke er sømænd (men bliver det). De 6 har faktisk ikke nogle særlige forudsætninger for at sejle ud på et stort hav på en balsaflåde. Men de har selvfølgelig andre kundskaber, og er ikke helt tilfældigt valgt.

Arj men, det er en fantastisk historie! Jeg har altid følt mig en særlig tilknytning til Thor Heyerdahl, siden min Farmor opdagede via slægtsforskning, at vi meget, meget langt ude har fælles aner. Måske løber der en lille smule af det eventyrerblod, som i så rigelige mængder flød i Thor Heyerdahls årer, i mig. Bare en lille smule.

Frøet

Tags

Frøet, Markhus

Forfatter: Charlotte Bråten
Illustrator: Rune Markhus

Det er en virkelig fint historie om at komme videre efter at ens forældre er blevet skilt. Men det mest fantastiske er illustrationerne! Hold da op, hvor kan Markhus tegne, så man gribes og underholdes!

Sandra er skilsmissebarn og er ked af det. En dag finder hun et frø, som hun planter i en urtepotte. Midt om natten er der vokset en hest ud af frøet. ‘Det kan man da ikke’, siger Sandra, men hesten siger: ‘Nej, det er ikke helt normalt. Men af og til, en sjælden gang i mellem, sker det alligevel, at nogen planter en hest’. Og det er lige præcis sådan en hest, som man godt kunne bruge, når man går og er ked af det.

Fra 4 år

Millennium. 1. Mænd der hader kvinder

Tags

graphic novel, José Homs, Mænd der hader kvinder, Sylvain Runberg

Forfatter: Sylvain Runberg, frit efter Stieg Larsson
Illustrator: José Homs
Hardcover. Lånt på biblioteket.

Virkelig flot udgave af Stieg Larssons historie! José Homs’ illustrationer er virkelig flotte, og Sylvain Runberg har alt det vigtige med – alt det jeg husker i hvert fald. Den er barsk og smuk, ligesom den originale historie er.

Jeg er ikke tilfreds med den drage Salander har på ryggen. Sådan ser den slet ikke ud i mit hoved. Men ellers er hun ret meget som jeg forestiller mig hende. Blomkvist har lidt for meget hår, og skurken ser lidt for rar ud – men igen: fortolkninger jeg godt kan leve med.

Sidernes opsætning er meget dynamisk. Hver side er sat op, så det passer til den handling vi skal have nu. Farvelægningen gør, at mange enkeltbilleder er så smukke, at man har lyst til at hænge dem op på væggen.

Jeg glæder mig til at læse de næste graphic novel-udgaver af Millenium-trilogien, for damn! De er flotte!

Broken homes

Tags

Aaronovitch, Rivers of London

Forfatter: Ben Aaronovitch

Paperback. Egen samling. Rivers of London, bd 4

Jeg holder meget af PC Peter Grant, men synes ikke at han er i topform i Broken homes. Jeg elsker markedet, hvor Londons floders guder, samt alskens ånder, elvere og troldfolk deltager. Gaiman gør det også – det med Londons magiske underside, som man kan finde, hvis man leder. Jeg holder af Dr Walid, der som retsmediciner fascineret skærer i alle de lig, som er døde af magi eller som er magiske i natur. Han er så dejligt begejstret for sit job. Altid stilfulde Nightingale, The Folly, hunden Toby og stuepigen/kokken/spøgelset?  Molly har også særlige pladser i mit litterære hjerte. Jeg plejer også at kunne lide Lesley, men hun skuffer grumt i Broken homes.

Jeg er generelt meget glad for serien, men er lidt skuffet over denne. Men jeg fortsætter selvfølgelig med at læse serien, for jeg er vild med setuppet. The Faceless Man er en lidt kedelig skurk denne gang, fordi han figurerer så lidt og ikke rigtig er en trussel før til allersidst.

Jeg blev dog overrasket til sidst… Det må jeg give Aaronovitch, at lige det twist havde jeg ikke set komme 🙂