• Om

Den tatoverede børnebibliotekar læser

~ Læseoplevelser

Den tatoverede børnebibliotekar læser

Monthly Archives: september 2014

Dig og mig ved daggry

09 tirsdag sep 2014

Posted by Den tatoverede børnebibliotekar in Boganmeldelse

≈ Skriv en kommentar

Tags

Ungdomsbog

dig og mig ved daggryForfattere: Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved
Gyldendal
Hardcover. Biblioteksbog.

Det lyder så romantisk – dig og mig ved daggry. Så meget kærlighed. Og en smule romantisk kan nogen nok også godt fortolke det at begå selvmord sammen – lænket sammen med håndjern, så de ikke kommer væk fra hinanden nede i det kolde vand. Men det er mest tragisk.

Jeg har det svært med Louise (hovedpersonen), som er en slags ikke-personlighed. Hun er vokset op med en far, der altid arbejder, og en perfektionistisk mor med rengøringsvanvid. Louise er ikke sådan en der bliver inviteret med til fest, for hun er nærmest usynlig. En enkelt veninde har dog fundet hende (fordi hun fejlagtigt tror, at Louise er dyb). Så dukker Liam op, og sammen med ham bliver Louise til noget. Men ikke sig selv. Hun bliver et Liam-vedhæng. Det er sødt i starten, men det bliver det ikke ved med at være. Jeg tror, at Liam ser en pige som han kan forme som han vil. Én som vil holde fast i ham, fordi han som den eneste ser hende. Det er faktisk først da de dør, at Louise begynder at være nogen i sit eget værd. Og det er også først, da hun er død, at hendes forældre begynder at finde ud af hvem de egentlig er. Før da er de skabeloner – efter er de mennesker.

Den er virkelig godt skrevet, bogen. Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved kan deres kram. Det er en barsk og brutal bog, som minder mig lidt om Johanne Algrens Louis 121092-2922. Her er hovedpersonen også ude på et skråplan – og hedder i øvrigt også Louise (hvad er der lige med det navn?). I begge bøger ved man at det ender galt, og alligevel sidder man hele tiden og tænker ‘Åh, lad nu være! Hold nu op! Tænk dig nu om!’ til hovedpersonen, som hele tiden gør det forkerte, og aldrig tænker sig om.

Hvad gør man med et menneske, som ikke har en kerne? Som ikke har nogen personlighed, men hele tiden farver sig lidt efter omgivelserne? Hvordan gør man hende glad? Måske skal sådan et tomt kar fyldes med store følelser og ulykker, før at hun bliver til noget? Louise i denne bog er jo ingenting rigtigt, før hun er død. Så er hun savnet. Så er hun en tragisk figur, som de kæmper for at forstå. Så bliver hun dyb. Jeg kan lide spøgelset Louise, som tænker og føler og tilgiver. Jeg er ikke vild med mennesket Louise, som er dum og afhængig og usynlig. Måske var det bedste, der kunne ske hende: at springe ud fra en bro sammenlænket med en fyr, som har fyldt hendes tomhed op med sine egne problemer. At drukne og dø. Det synes jeg er meget forstemmende.

Nye indlæg

  • Steder, veje, biler, både
  • Haabet, Peters kærlighed, Faith
  • Overleveren
  • Døden er et øjeblik
  • Jorden under os: De sidste zoner

Nye kommentarer

belsebubba til Familjens projektledare säger…
Anne Rechnagel til Redningsbåden
belsebubba til Populærmusik fra Vittula
Den tatoverede børne… til Raising steam
Bo Mortensen til Raising steam

Arkiver

  • marts 2020
  • februar 2020
  • januar 2020
  • december 2019
  • november 2019
  • oktober 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juli 2019
  • juni 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • december 2018
  • november 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • januar 2018
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juni 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017
  • december 2016
  • november 2016
  • oktober 2016
  • september 2016
  • august 2016
  • maj 2016
  • januar 2016
  • oktober 2015
  • september 2015
  • august 2015
  • juni 2015
  • maj 2015
  • april 2015
  • marts 2015
  • februar 2015
  • januar 2015
  • september 2014
  • august 2014
  • juli 2014
  • juni 2014
  • maj 2014
  • april 2014
  • marts 2014
  • februar 2014
  • januar 2014
  • december 2013
  • november 2013
  • september 2013
  • august 2013
  • juli 2013
  • juni 2013

Kategorier

  • Børnebog
  • Billedbog
  • biografi
  • Boganmeldelse
  • Digte
  • Fagbog
  • fantasy
  • graphic novel
  • Historisk
  • Ikke kategoriseret
  • Krimi
  • Science fiction
  • Tegneserie
  • Young adult

Andre blogs

  • Turen går til Anchorome - et rollespil
  • Mit Matador
  • Manon de Bergerac
  • The Adventures of Hatchepsut
  • Victoire and the Treasure Island
  • Tales of Terra
  • Revolver Aage's Anekdotiske Fabuleringer
  • Winther som cyklen
  • Rebel Below
  • Dejlige ord
  • Den tatoverede børnebibliotekar mener...
  • Den tatoverede børnebibliotekar læser
  • zenia.dk/
  • Den tatoverede børnebibliotekar

Blog på WordPress.com.

Turen går til Anchorome - et rollespil

Ekstramateriale og bag om rollespillet

Mit Matador

Fanblog om DR's tv-serie Matador

Manon de Bergerac

Et Tyndall eventyr

The Adventures of Hatchepsut

Victoire and the Treasure Island

Tales of Terra

Home of heroes and heroines

Revolver Aage's Anekdotiske Fabuleringer

En rejse i fortællinger...

Winther som cyklen

Om fantastiske bøger, æventyr, rollespil, katte og hvad jeg ellers finder på

Rebel Below

Dejlige ord

Dejlige ord - fordi nogle ord kan noget særligt - gøre én glad eller forundret eller overrasket

Den tatoverede børnebibliotekar mener...

Den tatoverede børnebibliotekar læser

Læseoplevelser

zenia.dk/

Den tatoverede børnebibliotekar

Anekdoter fra et bibliotek

Annuller
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy