Historien om Hardy

Forfatter: Mette Eike Neerlin
Illustrator: Peter Bay Alexandersen
Forlag: Høst & søn
Biblioteksbog

Hvis du kun læser én billedbog i år, så lad det være denne. Det er længe siden jeg har set et så godt makkerskab omkring at fortælle en historie. Jeg vil ikke sige at tekst og illustrationer ikke kan noget i sig selv – men i sammensmeltningen bliver de til mere! Summen er mere end de enkelte dele.

Usynlige venner er gode at have i en snæver vending. Fx når man ikke lige har nogen at lege med, men især når man er ensom og forsømt! Og Jakob har i den grad brug for én, der kan hjælpe ham med at håndtere verden. I hvert fald indtil han møder Mingus, som kan byde på kanelsnegle og søde forældre. Så skal Hardy videre. Sådan er det bare.

Det er sådan en fin historie! Og barsk og hjertegribende og tåreinducerende! Jeg har altid haft en svaghed for Peter Bay Alexandersens illustrationer, og de spiller så smukt sammen med Mette Eike Neerlin’s nærværende tekst, at jeg ønsker mig, at de to må lave mange flere billedbøger sammen.

Kan varmt anbefales! Og har du ikke noget barn at læse den sammen med, så læs den med dig selv. Og giv dig tid til at dvæle. Og når du læser med et barn, så giv jer tid til at snakke om tekst og billeder, og hvad alle børn har brug for: venner og tryghed.

Reklamer

Farfar

Tags

billedbog, Lilja Scherfig, Otto Dickmeiss

Forfatter: Lilja Scherfig
Illustrator: Otto Dickmeiss
Forlag: Jensen & Dalgaard
Biblioteksbog

Man kan arve had. Men man skal tænke sig om før man gør det. Det gør Storm heldigvis, da han møder sin Farfar, som Far hader. Farfar har været en dum og kold skid, som tævede Far, da han var lille og ikke ville spise Mors mad, når han kom på besøg. En rigtig ubehagelig fyr!

Og nu bor han så ude i hønsehuset, for et sted skal han jo være. Mest sidder han og savler og kan ikke sætte to meningsfulde ord sammen. Han er også fuld af raseri, og i første omgang bekræfter han alle de fordomme, som Mor og Far har hældt i Storm.

Men Storm opdager, at Farfar også kan noget smukt. Men Far vil ikke se noget som helst smukt ved Farfar, og nu er det Far, der bliver skræmmende. Heldigvis løfter Storm sig ud af vreden og hadet – han insisterer på at være sød, for det er han opdraget til at være og det er dét, der føles rarest i maven.

Det er sådan en smuk historie, Lilja Scherfig har skrevet. Hun borer sig med sine historier lige ind i sjælen på én. Hun gjorde det med Rævefælden og nu igen med Farfar. Hun viser alt det grumme og farlige, men giver også løsningen på hvordan man tackler det, nemlig med venlighed og kærlighed. Verden er ikke sort og hvid, men den bliver lysere, når man er sød, når man møder den.

Otto Dickmeiss klæder Liljas historier så godt, og også han har endnu engang præsteret et mesterværk.

Jeg er en fan!

En fisk til Luna

Tags

billedbog

Forfatter/illustrator: Lisa Aisato
Forlag: Turbine

Det er svært for en svævende fisk at gøre sig forståelig. Men selv uden fælles sprog, så føler pigen Luna, at hun må hjælpe den med at komme hjem. ‘Ay’ siger fisken, og ‘Kuu’.

Luna forklæder den, så den ligner verdens grimmeste mand. Hun slæber den med på restaurant til sushi, selvom det nok ikke var verdens bedste idé. ‘Yue’ siger fisken, og ‘Lua’.

Op på cyklen og ud mod havet, for det er vel der fisk hører til? Ikke svævende fisk, viser det sig. ‘Maan’, gisper fisken, og ‘Tsuki’.

Men fisken finder alligevel hjem, og har snart opbrugt hele sit ordforråd: ‘dal’, ‘kamar’, ‘inyanga’, ‘karoo’ og til sidst ‘Luna’.

Den er så smuk og poetisk! Den er lidt som en haikudigt. Det er mere følelsen, der er vigtig.

Selvom man ikke har samme sprog, kan man godt forstå hinanden, og man kan godt have noget til fælles. Også selvom man er en flyvende guldfisk og en pige, der hedder Luna.

Vild

Forfatter og illustrator: Emily Hughes
Forlag: Turbine
Biblioteksbog

Man skal ikke normalisere alting. Det må være pointen med Vild. Pigen er vild som bare den: opdraget af skovens vilde dyr, nøgen og snavset med langt filtret hår. Hun mangler ikke noget. Så kommer menneskerne og redder hende. Ellers tak! Når man er lykkeligt behøver man ikke at blive reddet.

Det er en forunderlig, vild og dejlig bog om at være sig selv. Og om at bare fordi nogen lever på en anden måde, behøver det ikke at betyde at der skal laves om på dem.

Illustrationerne især er vilde og helt igennem skønne!

Hunden, som Nino ikke havde

Forfatter: Edward van de Vendel og Illustrator: Anton van Hertbruggen
Billedbog. Biblioteksbog.

Nino har ikke nogen hund, men den er med ham alle vegne. Og selv da en rigtig hund dukker op i familien, så er den gamle hund, som ikke var der, stadig med.

Edward skriver sig lige ind i min barndom, hvor det var vennerne, som ikke var der, som jeg legede mest med. Og Anton tegner så fantasifuldt, at jeg ville ønske at jeg kunne lege med sammen med Nino og hans ikke-være-der hund. Tegningerne er mørke og lidt klattede og næsten sjuskede, men det gør ikke noget. Jeg synes, at de er rigtig fine.

Anbefales til fantasifulde børn og voksne

Men ikke i dag

Tags

Kim Fupz Aakeson, Kleenexbog

Forfatter: Kim Fupz Aakeson
Illustrator: M. Sommer
Biblioteksbog

Billedbøger om døden er altid svære. For hvordan er det lige man får det forklaret? Sorgen og savnet?

Pigen i bogen har rigtig svært ved at give slip. Bobo (hund) er død, men hun vil ikke acceptere det. Så hun henter ham i dødsriget. Eller graver ham op. Same-same. Han er tilbage, men han er død. Stendød. Han er stiv og lugter, og gider hverken gå tur eller spise mad. Øjnene er døde, og kropsdele falder af ham. Til sidst forstår pigen, at det ikke går. De døde hører ikke til i de levendes verden. Så hun følger ham tilbage igen. Eller graver ham ned.

Fantastiske illustrationer, i øvrigt! Hvor ER den hund bare død! Mælkede øjne og pelsen i laser. Og pigen er helt utrolig udtryksfuld. Smukt!

Når alle sover

Forfatter: Nicolai Houm
Illustrator: Rune Markhus
Biblioteksbog (men jeg kommer nok til at købe den til mig selv også)

Det er nok den mest poetiske, smukke og sjove billedbog jeg længe har læst. Og rummelig. Den er også rummelig. Eller hovedpersonen er. Det er sådan et lækkert sprog, finurligt og legende. Og en historie som både er original og rigtig fin. Jeg er meget betaget!

Jeg er pludselig ked af, at jeg ikke lige har nogen at læse billedbøger for, og tænker at Sønnike nok bliver tvangsindlagt til den alligevel. Eller også læser jeg den for mig selv. Jeg får lyst til at drikke the og spise nybagte boller, mens jeg læser den, for den er også hyggelig (og så er der noget med en bager, og så kommer det med de nybagte boller helt naturligt).

Frøet

Tags

Frøet, Markhus

Forfatter: Charlotte Bråten
Illustrator: Rune Markhus

Det er en virkelig fint historie om at komme videre efter at ens forældre er blevet skilt. Men det mest fantastiske er illustrationerne! Hold da op, hvor kan Markhus tegne, så man gribes og underholdes!

Sandra er skilsmissebarn og er ked af det. En dag finder hun et frø, som hun planter i en urtepotte. Midt om natten er der vokset en hest ud af frøet. ‘Det kan man da ikke’, siger Sandra, men hesten siger: ‘Nej, det er ikke helt normalt. Men af og til, en sjælden gang i mellem, sker det alligevel, at nogen planter en hest’. Og det er lige præcis sådan en hest, som man godt kunne bruge, når man går og er ked af det.

Fra 4 år

Paris

Tags

Paris, Rutherfurd

Forfatter: Edward Rutherfurd
Hardcover. Lånt på biblioteket

Jeg holder meget af Rutherfurds slægtsromaner, som strækker sig over flere hundrede år. Jeg kan godt lide at følge mange familier, som snor sig ind og ud af hinanden, genkende træk fra slægt til slægt, se slægter gå socialt frem eller tilbage.

Paris var ikke helt på højde, synes jeg. Altså, den var spændende og det var interessante familier og personer man følger, men der var ikke så frygtelig meget udvikling. Og så hopper man frem og tilbage i tiden, hvilket gør historien noget abrupt og lettere usammenhængende. Hvis tidshoppene havde haft et formål – at øge spændingen fx – så havde det givet mening, men det var ikke min fornemmelse. Jeg kunne også godt have ønsket mig, at Rutherfurd havde startet tidligere. Paris er jo ældgammel.

Til gengæld kunne jeg godt lide nogle af de konsekvenser der tages i historien. Rutherfurd er ikke bange for at slå sine karakterer ihjel. Der var scener, der var meget smukke, og scener der emmede af drama. Det er han altså god til. Og det er altid skægt at møde virkelige historiske personer, der flettes ind i historien. Hemingway fx, Coco Chanel, Solkongen mfl.

Så alt i alt var jeg godt underholdt. Jeg ville bare gerne have haft kronologi og well… mere historie. Trods over 800 sider.

To af alting

Tags

Skilsmisse

Forfatter: Hanne Kvist
Illustrator: Hanne Kvist
Biblioteksbog

Sikke en gave drengen får: forældrene siger: nu skal du have to af alting. For de skal skilles og tænker mere på sig selv end på drengen. De tænker, at det bliver fint. To af alting. Hvem vil ikke have det? To værelser og to huse og to juleaftener og to hunde i stedet for én. Men sådan en hund kan man ikke lige dele midt over. Og en ny hund er ikke det samme som den hund man har.

Forældre er dumme, når de skilles. Jeg har jo selv gjort det. Givet mine børn to værelser og sådan. Men vi holder heldigvis kun én fødselsdag og én juleaften. Drengen er klog nok. Han graver sig en hule med sin hund. Så har de ét hjem, og mere behøver en dreng og en hund ikke.

Man gør noget ved sine børn, når man beder dem flytte frem og tilbage i stedet for selv at gøre det. Det er jo de voksnes skyld, at man bliver skilt. Godt det ikke er mig, der sådan skal frem og tilbage. Det må være ret træls.

Undskyld, Du Lange og Sønnike!