Tags

mordet-pa-kommandanten 2Forfatter: Haruki Murakami
Forlag: Klim
Undertitel: En metafor forandrer sig
Biblioteksbog

Bog I tog mig en evighed at læse. Ikke fordi den var kedelig, men fordi Murakami bare tager mig en evighed at læse. Men ikke denne gang. Jeg strøg igennem. Måske fordi jeg havde en afleveringsdato hængende over hovedet, og der er reserveringer på bogen…

Bog II er lidt mere sær end Bog I. Ikke på en dårlig måde. Der sker bare flere virkelig underlige ting. Jeg var godt underholdt. Jeg kan godt lide hovedpersonen, som også bliver mere sær, men også mere sig selv. Murakami leger med metaforer og andre sproglige finurligheder, som virkeliggøres og får stemme. Jeg er ikke sikker på, at jeg forstod det hele. Folk, der er mere litteraturkyndige end jeg (de findes i rigelige mængder, selvom jeg er professionel bibliotekar), vil nok kunne sige dybe og kloge ting om handlingen og sproget. Mens jeg bare kan sige ‘jeg var godt underholdt’. Jeg tror ikke, at man skal tage det hele så alvorligt. Murakami leger, og jeg leger med uden at lade mig slå ud af dybere meninger. Jeg tror egentlig, at han foretrækker det sådan. Jeg gør, i hvert fald.

Nå, men jeg anbefaler bogen. Især hvis man godt kan lide Murakami (og det kan jeg som oftest), og i særdeleshed, hvis man har læst bog I, som virkelig trænger til denne fine afslutning.

Reklamer