Tags

,

mordet på kommandantenForfatter: Haruki Murakami
Forlag: Klim
Undertitel: En idé viser sig
Biblioteksbog

Jeg elsker Murakami’s bøger Trækopfuglens krønike og Kafka på stranden. Jeg kom til gengæld ikke ret langt ind i IQ84 før jeg gik i stå. Med Mordet på Kommandanten genfandt jeg fornøjelsen ved Murakami’s forfatterskab. Her er den særlig stemning og de fantastiske beskrivelser, som jeg nød i de to førstnævnte bøger. Jeg kan godt lide historierne om de tilsyneladende almindelige hverdagshistorier som udvikler sig magisk og forunderligt. Hans beskrivelser giver mig en fornemmelse af at have været i Japan, at have færdes i de bjerge, mødt de mennesker, set de ting og duftet de dufte, som han beskriver. Når jeg tænker tilbage på de af hans bøger jeg har læst, så husker jeg stemninger og lokationer tydeligere end handlingen, for jeg har været der og oplevet det. Så god er han til at beskrive.

Jeg må indse, at jeg ikke kan læse Murakami’s bøger, mens jeg venter på og kører i tog. Jeg har brug for roen omkring mig, så jeg kan fortabe mig i bogen. Det dur ikke at blive nødt til at afbryde læsningen, fordi man skal af eller på et tog. Jeg har brug for et flow, hvor jeg bare kan læse og læse, og ikke skal forholde mig til andet.

Mordet på kommandanten er lidt en kinesisk æske, hvor historier folder sig ud inde i historierne, eller et puslespil, hvor løsrevne elementer viser sig at passe sammen. Og så er det en særlig evne at kunne beskrive malerier, abstrakte malerier, så man fornemmer stemningen og farverne. Jeg er betaget.

Jeg blev til gengæld virkelig nedtrykt, da det gik op for mig, at jeg kun sad med bog 1, og at bog 2 endnu ikke er udgivet på dansk. Ja, den er vist ikke engang kommet på japansk endnu. Så jeg må vente med at få resten af historien. Det er næsten ikke til at bære.

Reklamer