Tags

,

knivens stemmeForfatter: Patrick Ness
Forlag: Carlsenpuls
Originaltitel: The knife of never letting go
Biblioteksbog
Serietitel: Chaos Walking

Det er én af de bedste bøger, jeg længe har læst. Og så er det kun bind 1 i en serie på 3 (jeg har naturligvis straks anskaffet de næste to).

Patrick Ness har sin helt egen stemme, når han skriver, og han tør gerne tage chancer. Vi er på New World – et sted ude i universet, hvortil håbefulde kolonister er ankommet for omkring 20 år siden. De har ladt Old World – Jorden – bag sig. Krig, forurening og hvad vi ellers døjer med i dag gjorde Old World til et uattraktivt sted at bo, når der nu var alternativer. Men New World var naturligvis ikke udelukkende det paradis man håbede på. Den historie vores hovedperson, Todd, vokser op med er,  at der udbrød krig mellem mennesker og en oprindelig race på New World, spackserne, som for at vinde krigen spredte en bakterie, som kun påvirkede mændene på planeten. Bakterien gør at man kan høre alle mænds tanker, så højt som hvis de talte. Og mænd tænker mange tanker, hele tiden, og de hænger ikke altid sammen – sådan som tanker nu engang er. Det kaldes STØJ, for det er hvad det er. Bakterien slog også alle kvinderne ihjel, får Todd at vide, og nogle af mændene også, blandt andet Todds far. Todd er derfor vokset på hos Ben og Cillian, som var venner og naboer med hans forældre. Det er i øvrigt ikke kun mænds tanker, der kan høres – det er også alle dyr, og de har ikke nødvendigvis (heller) noget særligt at sige. Todds hund Manchee er ikke den klogeste hund i verden, men den er sød alligevel, selvom Todd hellere ville have haft en kniv.

Men verden er naturligvis overhovedet ikke skruet sammen som Todd tror. Det er en fantastisk og hæsblæsende historie, som både griber, knuger, skræmmer og berører. Jeg tilstår gerne, at jeg undervejs græd. Ikke bare sådan lidt, men med hulk og hævede øjne på den grimme måde. De sidste par kapitler læste jeg langt ud på natten, fordi jeg ikke kunne lægge bogen fra mig, før jeg havde nået vejs ende med Todd. Og så er det jo ikke slut, for der er to bøger mere (heldigvis).

Det er en virkelig interessant gimmick det med at tanker kan høres. Hvordan lyver man? Hvordan skjuler man sig? SPOILER ALERT: Hvordan håndteres det, når alle mænds tanker kan høres af alle, mens kvinders tanker er private?

Jeg kan kun anbefale ‘Knivens stemme’, ligesom jeg kun kan anbefale alt, hvad jeg har læst af Ness (især ‘A Monster calls’). Husk kleenex.

 

Reklamer