Tags

bullshit_0Forfattere: Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen
Forlag: Politiken
Biblioteksbog

Da jeg var barn, var der to ting, som jeg var bange for: børnelokkere og rockere med cykelkæder. Nu var det virkelig usandsynligt, at en 8-årig pige ude på landet havde noget seriøst at frygte fra rockere. Og jeg ved ikke, hvor jeg havde det med cykelkæderne fra. Det var noget man talte om i børnekredse, så vi må have fanget det fra de voksne.

I min barndom og ungdom hørte vi en del om rockerkrigen: Bullshit mod Hells Angels. Jeg kan sågar huske, at have hørt om Makrellens død, og om ham, der blev støbt ned i et gulv på Christiania. Men jeg vidste meget lidt om det. Rockere var for mig en flok bøller, som bankede folk for et godt ord (med cykelkæder), og som på en eller anden måde var skræmmende og usle på samme tid. Rockere var ikke særlig sofistikerede. Jeg kan huske, at jeg blev meget overrasket, da jeg læste, at Jønke havde taget en uddannelse, for jeg betragtede ikke rockere som værende særligt begavede. Det eneste seje ved dem var motorcyklerne. For nylig holdt de to forfattere til bogen Bullshit – Fortællingen om en familie fordrag om emnet på biblioteket, og jeg tænkte, at det da godt kunne være lidt interessant at læse om emnet.

Jeg vil ikke sige, at der blev vendt op og ned på mine holdninger. Men jeg har fået et klarere billede af, hvorfor nogen valgte at blive rockere. De forhold mange af dem voksende op under, kan man ikke byde mennesker. Og jeg kan godt forstå, at når man så endelig finder et sammenhold, en familie, så kæmper man for det med næb og kløer. Forfatterne forholder sig forholdsvist neutralt i forhold til de krigende rockerbander. Men der er ingen tvivl om, at Hells Angels var mere brutale, mere målrettede og mere skånselsløse end medlemmerne af Bullshit, som ikke havde supermeget styr på tingene. Og det kostede i sådan en krig.

Interessant nok har jeg boet i to gader, hvor rockerne havde holdt til: Jægersborggade og Kirkegårdsvej. Jægersborggade bar stadig præg af noget rockertilstedeværelse, da jeg boede der – Hells Angels styrede hashsalget i gaden. Ikke at jeg var kunde, men jeg kørte forbi dem hver dag på vej til skole, og efter få uger havde de vænnet sig til synet af mig, og pakkede ikke længere lageret væk, når jeg kørte forbi. Man blandede sig ikke. På Kirkegårdsvej var Bullshits klubhus for længst blevet forladt og solgt, da jeg flyttede ind i gaden, klubben var opløst, og de overlevende medlemmer var enten i fængsel eller havde fået et mere normalt liv. En anden interessant ting var beskrivelsen af, at de på et tidspunkt skal ud og banke en anden motorcykelklub – og de tager blandt andet cykelkæder med som våben. Det var altså en ting. Og noget som virkelig kunne skræmme en lille pige fra Borup på Midtsjælland.

Bogen er et interessant stykke Danmarkshistorie. En af de skyggesider, som vi ikke ligefrem praler med ude i verden. Men interessant læsning. Anbefales

Reklamer