Tags

besværende kærlighedForfatter: Elena Ferrante
Forlag: C&K Forlag
202 sider
Biblioteksbog

Jeg har lidt et had/kærlighedsforhold til Elena Ferrantes forfatterskab. Arj, måske er ‘had’ for stærkt et ord. Når jeg læser hendes bøger, har jeg det som om jeg går i en smuk by med spændende mennesker, men gaderne lugter fælt af skrald i sommervarmen. Hendes hovedpersoner er komplicerede. Jeg kan ikke lade være med at følge med i hvad de gør, men jeg har samtidig lyst til at ruske dem.

Hele vejen igennem ‘Besværende kærlighed’ kan jeg virkelig godt lide hovedpersonen, Delias, mor, den afdøde Amelia, hvis liv og død er årsag til både fortvivlelse og besvær for Delia. Jeg bliver irriteret, når Delia ikke er på sin mors side, men hele tiden bliver irriteret på hende, og ikke kan se sagerne fra hendes side. Måske ligner jeg Amelia mere end jeg ligner Delia.

Elena Ferrante skriver forbandet godt. Jeg ser så tydeligt hver scene for mig. Her hvor jeg sidder og tænker over historien, kunne jeg lige så godt have set en film, så klart står billederne i mit hoved. Det var samme fornemmelse jeg havde efter serien om den geniale veninde Lila. Jeg har gået i Napolis gader, og ved hvordan der ser ud i de fattige kvarterer.

Det er en betagende bog – men ikke én der stryger dig over hårene. Det er ikke tidsfordriv at læse Elena Ferrante. Du skal ville det og lægge lidt kræfter i. Men så bliver man også så rigeligt belønnet.

Jeg er ikke færdig med at læse Elena Ferrante – det er helt sikkert!

Reklamer