Tags

abraham og isakForfatter: Kim Fupz Aakeson
Illustreret af: Mette Marcussen
Forlag: Dansklærerforeningens forlag
Biblioteksbog

Selvom jeg er ateist har jeg alligevel hørt efter i religionstimerne, så jeg kender en hel del bibelhistorier. Selv som barn betragtede jeg historierne som lige præcis det: historier. Sådan på linje med Emil fra Lønneberg og Dyrene i Hakkebakkeskoven og Robin Hood. Og jeg har tænkt over dem, for holddaop hvor var mange af dem dumme. Og en af de værste var den med Abraham, som ville ofre sin søn Isak, bare fordi Gud sagde at han skulle. Ikke bare er det jo helt tosset, at Abraham ville slå sin egen søn ihjel, fordi stemmerne i hans hoved sagde det, men det må da have gjort noget ved deres far/søn-forhold. Man glemmer ikke lige, at farmand ville skære halsen over på én.

Det har Fupz skrevet om i denne her bog. Både den historie som Bibelen fortæller, men især ‘hvad der videre hændte’. Og det gør han virkelig godt. Hvis jeg havde for vane at skrive en overskrift i det her boganmeldelser i stedet for bogens titel, så havde jeg til denne her skrevet: ‘Fupz sætter Gud til vægs’.

Og ingen skal være i tvivl om hvis side jeg er på her: Fupz’ helt og holdent. Og Isaks. For trods en virkelig dum far, voksede han op og blev et godt menneske, som satte kærligheden over alt andet.

Reklamer