Tags

de-ualmindelige-den-bøjede-møntForfatter: Jennifer Bell
Forlag: Høst&Søn
Serietitel: De ualmindelige
Lånt på biblioteket

Det er en vældig fin fantasybog i den engelske tradition for børn. To almindelige (tror vi) børn falder ved et tilfælde ind i en ualmindelig verden, hvor fantastiske ting sker. Jeg kan vældig godt lide settingen, som minder mig om Gaimans underverden i Neverwhere, Rowling’s Diagonalstræde, Dickens mfl. Handlingen er også god og spændende, og er som sådan også original.

Men! (I kunne godt mærke, at der var ét på vej, ikke?) Men jeg har svært ved at engagere mig i hovedpersonen Ivy. Hun har mærkelige reaktionsmønstre, som nok driver handlingen frem, men ikke virker naturlige. Og der er flere beskrivelser, som ikke giver mening: hun råber, men der kommer kun en hæs hvisken ud. Jamen, så råber hun ikke; hun forsøger at råbe, men der kommer kun en hæs hvisken ud. Den slags irriterer mig, fordi jeg når at danne et billede i hovedet, som jeg så skal revidere, fordi det var forkert. Karaktererne er i det hele taget lidt tynde i det. Jeg gad godt, hvis drengene var bedre beskrevet, men de bliver aldrig til andet end gennemsigtige karikaturer.

Det irriterer mig også, at folk i den ualmindelige verden kalder almindelige folk for ‘muckere‘ – det minder lidt for meget om Rowling’s ord ‘mugglere‘ om ikke-magikere. Folk i den ualmindelige verden går desuden i hobsmatch – en tøjstil, som også kendetegner mange hekse og troldmænd i Harry Potters verden: et mix og match af tøj fra forskellige tidsperioder og stilarter. Det er sjovt, men set før.

Men (der er også et positivt men) jeg var godt underholdt. Ikke fænomenalt godt skrevet, men en god idé og en fin setting. Det er første bind af en serie, og lur mig, om jeg ikke læser de næste også. Jeg er ikke skræmt helt væk.

Reklamer