Tags

,

livet som det kunne have væretForfatter: Miriam Toews
Forlag: Roman // Tiderne Skifter
Lånt på biblioteket. Anbefalet af Zenia

Det er en skøn bog! Jeg elsker hendes måde at skrive på (som faktisk minder mig lidt om Zenia Johnsen’s). Uhøjtideligt, gribende og med evnen til at fortælle forfærdelige ting med glimt i øjet.

Nomi bor alene med sin far i en dybt kristen by – og ikke bare kristen, men mennonitisk, som er en slags superkristne, som synes, at alt er syndigt, og at livet bare skal gennemleves, så man kan komme i himlen og få sin belønning for at være virkelig kedelig. Folk der træder udenfor stregerne bliver ekskommunikeret, og dermed usynlige for andre mennesker, inklusiv deres familie. Nomi’s søster, som har erklæret sig som ateist, har forladt byen med sin kæreste, og er hverken hørt fra eller set siden. Også Nomi’s mor er væk. Hendes tøj og pas er godt nok efterladt tilbage, men væk er hun i hvert fald, og Nomi håber stadig på at høre fra hende snart. Faren er der, men er fraværende. Han savner sin kone, og han savner (dog uden rigtigt at vide det) en eller anden form for mening med livet. Han er dybt kristen, og har svært ved at vikle sig ud af det spindelvæv byen har udviklet sig til.

At være varmblodet teenager i sådan en by er mere end svært. Især når man har det med at tænke selv og betragte verden med sund skepsis, som Nomi gør. Jeg føler sådan med hende. Hun skal jo væk fra den by, men hvordan forlader man alting? I særdeleshed en far, som intet har tilbage udover hende?

Jeg har aldrig forstået religion, som har til formål at gøre livet surt for mennesker. Religion som binder og fordommer og peger fingre. Godt jeg er ateist!

Anbefales overordentligt varmt!

 

Reklamer