Tags

blue castleForfatter: L. M. Montgomery
Forlag: Hesperus
Lånt af Pia

Valency gør altid, hvad verden forventer af hende, på en tid hvor kvinder kun er noget værd, hvis de gifter sig – under forudsætning af, at de gifter sig godt. Men Valency er som 29-årige ikke gift, hvilket hendes klan af en familie konstant minder hende om. Hun er gammeljomfru, kedelig, ikke for køn, i vejen. Men en dag vendes der op og ned på det hele: hun får en besked, der ændrer hendes liv. Eller som får hende til at beslutte sig for at ændre sit liv. Hun begynder at sige hvad hun tænker, gøre hvad der passer hende, og klanen er ikke i tvivl: Valency må have mistet forstanden! I virkeligheden har Valency bare besluttet sig for at være glad.

L. M. Montgomery har beriget verden med Anne fra Grønnebakken og Emily fra Månegården, som handler om nogle helt særlige piger med et unikt syn på verdenen. Valency er en voksen kvinde, med er alligevel sjælesøster med de to (nok især Anne) – de havde forstået hinanden. Valency’s tilflugtssted er det blå slot, som kun findes i hendes fantasy. Men da verden sætter hende stolen for døren, sætter hun sig for at finde det slot.

Det er en superromantisk historie – for selvfølgelig er manden for Valency derude. Og han er lige så fantastisk som hun fortjener. Det er en bog man bliver glad af, en bog som lefler for din indre romantiker. Jeg vil ikke påstå, at den ikke er lidt forudsigelig, men det gør ikke noget. L. M. Montgomery skriver så dejligt, at jeg kan tilgive hende hvadsomhelst. Jeg sukkede henført, da jeg lagde den fra mig.

Anbefales til romantiske sjæle.

Reklamer