i'm fine but you appear to be sinkingForfatter: Leyna Krow
Forlag: Featherproof Books
Lånt af Pia

Det er en spøjs og voldsomt underholdende novellesamling. Nogle af historierne hænger (løst) sammen, nogle har ingen slutning, og nogle af dem har sikkert en dybere mening, som går fuldstændig hen over hovedet på mig.

Min yndlingshistorie er helt klart ‘End time’, fortalt af en kvinde som lever igen og igen – lidt som i Kate Atkinsons ‘Liv efter liv’ – men denne hovedperson er fuldt ud bevist om, at leve igen og igen, og ved fra starten af hvilken dag hun dør. Hun har også en ret fast fornemmelse af hvornår jordens undergang finder sted – nogle gange gennemlever hun det, og andre gange finder den først sted efter hendes død, men hun ved stadig hvornår det bliver og prøver at advare sin mand og søn om at det kommer til at ske. Hun ved dog også godt, at de sjældent tror på hendes forudsigelser, selvom hun faktisk er ret præcis. Det er en kringlet og egentlig ret opløftet historie, alt taget i betragtning.

Selv de historier jeg ikke helt forstår, var underholdende – små brudstykker i nogens liv.  Hverdagshistorier, og så alligevel ikke. Novellesamlingen kan i hvert fald varmt anbefales!

Reklamer