Tags

vi-ses-igen-i-naeste-dromForfatter: Carl-Henning Wijkmark
Forlag: MØLLER
Biblioteksbog

Som regel er tidsrejsebøger noget med sci-fi og tidsparadokser og sådan noget. Denne gang er det snarere et tankeeksperiment: tænk hvis man pludselig befandt sig i en anden tidsalder! En tidsalder, hvor ens mor var ung. Den mor, som man siden blev fjern overfor og aldrig rigtig fik sagt vigtige ting til.

Vores hovedperson er en ældre herre, og han er ganske pragmatisk omkring sin tidsrejse. Han lægger straks en plan, pantsætter et par ting, så han har kontanter med det rigtige årstal på, og får sig sågar et godt betalt (og nemt) job. Og så følger han ellers sit hjerte. Manglen på desperation eller fortvivlelse over uvidenheden om han nogensinde kan vende hjem igen til sin egen tid, er forfriskende. Små jag af savn er alt han gennemgår. Ellers er hele tidsrejsen et eventyr og en mulighed for at stifte fred med sin mor.

Slutningen er abrupt, og vi ved ikke om tidsparadokset indtræffer. Det betyder heller ikke noget. Historien er en leg, som snarere lægger op til at sætte fantasien i gang på hovedpersonens eller egne vegne, end den er et absolut. Ansigtet på forsiden skal nok forestille vores hovedperson, men ligner ganske meget forfatteren selv. Jeg tænker, at han selv har leget med idéen om at smutte en tur tilbage til tiden. Jeg kan lide hans rejse, og er glad for at have været med på den.

En betagende lille bog, som er hurtigt læst (156 sider).

Reklamer