Tags

,

kampen-om-sommersvaerdetForfatter: Rick Riordan
Forlag: Carlsen
1. del i serien om Magnus Chase og de nordiske guder

Jeg har læst en del af Riordan’s Percy Jackson bøger (om de græske guder) og har altid været godt underholdt. Jeg kan godt lide hans stil og hans humor, så da denne bog kom med en tilsvarende vinkel på de nordiske guder, så måtte jeg jo læse den.

Jeg blev ingenlunde skuffet: der er humor, spænding, fart over feltet og karakterer, som man næsten øjeblikkelig gerne vil være venner med. Riordan har pænt styr på mytologierne, også de mindre detaljer, som han gerne putter ind alle vegne i sin historie. Jeg er ret vild med både den græske og den nordiske mytologi, så jeg har ret godt styr på den – og det virker det også som om at Riordan har.

Det er en tyk bog (550+ sider), men det gør ikke noget, når fonten er læsbar, handlingen er hæsblæsende og underholdningsværdien er høj. Jeg var nær ikke kommet af på min station, da jeg var så uforsigtig at læse i toget. Det plejer at være tegn på, at en bog er god.

Jeg anbefaler den i hvert fald varmt.

Reklamer