Tags

,

library-of-soulsForfatter: Ransom Riggs
Forlag: Quirk Books
Egen samling

3. del af Miss Peregrins peculiar children. Jeg var begejstret for bind 1, mildt betaget af bind 2, men bind 3 tog mig med storm! Måske fordi de (Jacob, Emma og Addison) denne gang bevæger sig ind i London’s bagside – en særlig loop for udviste sælsomme – et victoriansk loop, hvor farerne lurer om hvert hjørne, og hvor selv sælsomme kan være fjender. Jacobs særlig evner til at kommunikere med hollows kommer også til sin fulde ret på en helt usædvanlig og overraskende måde.

Ransom Riggs er overordentlig god til at skrue en historie sammen. Han vrider hver dråbe af historie ud af de sælsomme billeder han har ladet sig inspirere af, og de passer så fint ind i sammenhængen. Ganske sjældent er der et billede eller to, hvor jeg tænker, at han godt kunne have dræbt en darling, så at sige, men langt de fleste indgår i helheden, som et fotoalbum over historien og dens indbyggere.

Jeg har i mellemtiden set filmen over Miss Peregrines home for peculiar children, og var godt underholdt. Jeg var forinden blevet advaret om, at det var en fordel at se den som en Tim Burton film, snarere end en Ransom Riggs filmatisering, og den advarsel var jeg glad for. Stemningen føles rigtig, men handlingen følger kun bogen ca halvvejs, og så kører den sit eget løb. Der er også byttet en del rundt på hvem, der gør hvad, og det ærgrer mig lidt, at fx Emma er sat ud på sidelinjen, som en veg og spag person. Eva Green er ligeså barsk, smuk og bister som jeg forestiller mig at en rovfugl er. Jeg kan godt leve med, at hun er væsentlig yngre end den Miss Peregrine jeg havde forestillet mig (Maggie Smith). Tim Burton er jo en smagssag, men jeg kan oftest godt lide ham, og det var en glimrende film.

Men jeg kan bedst lide bøgerne. Sådan er det jo ofte 🙂

Reklamer