Tags

rocket-boysForfatter: Homer Hickam
Forlag: 4th Estate
Egen samling

For ikke så længe siden forelskede jeg mig i Homer Hickam’s ‘Carrying Albert Home’, som er historien om Homer’s forældre. ‘Rocket Boys’ er historien om Homer selv, og den er ikke mindre charmerende. Jeg elsker hans sprog og hans blik for det finurlige i livet. Homer Jr. er en forholdsvis almindelig dreng i ’50’erne, der fascineret af Sputnik beslutter sig for at sende en raket ud i rummet. Og fordi Homer (og hans venner) ikke er helt almindelige alligevel, så lykkes det rent faktisk for dem.

Min bror og Homer minder egentlig meget om hinanden. Min bror er ligesom Homer ingeniør, og ligesom ham kan han blive så fascineret af noget, at han lærer sig selv hvordan man gør – om det så er at spille guitar, jonglere eller regne ud, hvordan man sender en raket til vejr. Måske er det derfor, at jeg holder så meget af Homer’s virketrang og dedikation.

Jeg holder så meget af Homer’s  forældre. Jeg kender jo deres historie med Albert, og ved at ingen af dem er særlig ligetil. Faktisk kan de begge være ret vanskelige, stejle og stædige. Men de er samtidig så elskelige, at jeg ville ønske jeg kunne have været en del af deres nabolag og hverdag (dog helst i Murtle Beach og ikke i Colewood).

homer-hickam-coBogen er filmatiseret. Som film hedder den ‘October sky’. Den imponerede mig ikke. Altså det er en udmærket film, og det er glimrende skuespillere, der er med (især de to, der spiller Homer Sr. og Elsie). Men den får ikke formidlet Homer Hickam’s særlige sprog og charme. Så læs bogen, og se kun filmen, hvis du er god til at se igennem fingre med middelmådighed. Billedet forestiller de rigtige Rocket Boys. Homer Hickam er forrest med brillerne.

Reklamer