Tags

,

gennemblødtForfattere: Maja Nyvang Christensen & Sine Cecilie Laub
Forlag: People’s Press
Biblioteksbog

Undertitlen er: En bog om menstruation. Men mest af alt er det et feministisk kampskrift. Menstruation skal ikke længere være noget at skamme sig over, noget som gemmes væk, noget som vi ikke taler om. Jeg er helt enig. Jeg synes heller ikke, at menstruation er noget skamfuldt, og når det nu vedrører ca. halvdelen af jordens befolkning i mere eller mindre grad, så skal vi da kunne tale om det.

Jeg har nu nok været heldig, for jeg har aldrig skammet mig over at have menstruation. Jeg synes, at det er vildt irriterende, smertefuldt og upraktisk, men har aldrig haft problemer med at snakke om det. Altså, jeg har heller aldrig viftet med et bind og råbt ‘nu går jeg lige ud og skifter mit blodige bind’ ud i kontorlandskabet, men jeg plejer i det hele taget ikke at annoncere mine toiletbesøg. Ikke fordi jeg skammer mig, men fordi det vel i og for sig ikke kommer andre ved. Jeg ville heller ikke skamme mig over at bløde igennem (det er jo ligesom ikke noget jeg gør med vilje), men jeg ville blive irriteret og selvbevidst over at have pletter på tøjet – på samme måde, som hvis jeg spildte chokoladeis ned af blusen eller havde fået sat mig på en nymalet bænk i kontrastfarve til mine bukser. Øv.

Fleebleeding bliver aldrig min ting. Da bogen her udkom var det nærmest det eneste pressen kunne tale om: at her var en bog, som talte om og fremmede freebleeding. Men det er kun ganske lidt af bogen, der beskæftiger sig med emnet – den handler jo også om alt muligt andet som har med menstruationens kulturhistorie at gøre. Personligt har jeg ikke økonomi til freebleeding – for det bliver alligevel mange trusser, bukser, nederdele, sofabetræk og stolebetræk man kan nå at få ødelagt ved at lade blodet flyde. Jeg bløder i hvert fald i mængder som gør freebleeding økonomisk urentabelt.

Bogen priser sex under menstruation. For mange giver det bedre smørelse og større nydelse. Jeg er igen henne i det urentable i ødelagte lagener, rullemadrasser og håndklæder. Og så bliver jeg så pokkers øm forneden, når jeg har menstruation, at det er direkte ubehageligt med sex.

Hvad jeg især godt kan lide ved bogen, er at der lægges vægt på hvor forskelligt det opleves at have menstruation. Ikke to menstruerende kvinder har det på præcis samme måde, ja, man har det ikke engang på samme måde livet igennem. Vi er forskellige, og vi oplever det forskelligt, men derfor skal vi alligevel kunne tale om det. Og det er i hvert fald ikke noget, der skal holde os tilbage, sådan som vi blev det i gamle dage, da et af argumenterne for, at kvinder ikke måtte stemme, var fordi at de var uligevægtige under menstruation, og så kunne man jo ikke regne med at de stemte og tænkte fornuftigt. Så er vi alligevel kommet et stykke vej siden da!

Nu gider jeg ikke at sidde og snakke menstruation HELE TIDEN, men bare det ikke opfattes som hemmeligt og tabubelagt og ulækkert og klamt, NÅR vi snakker om det, så er jeg glad.

Som med alt andet feministisk, så er der et stykke vej før vi er helt i mål. Men vi er på vej. Og det hjælper denne bog blandt andet med.

Reklamer