Tags

,

huset longbournForfatter: Jo Baker
Originaltitel: Longbourn. 399 sider
Forlag: Gyldendal

Jeg holder meget af Jane Austen’s bøger, og jeg har læst ‘Stolhed og fordom’ utallige gange. Da jeg så faldt over denne her bog, som er ‘Stolthed og fordom’ set fra tjenestefolkene på Longbourn’s side, så var det en must-read.

Idéen er sjov, og det er lidt skægt at følge med i hvordan tjenestefolkene farer rundt, når søstrene Bennet fx mangler skorosetter, men ikke gider gå til byen, fordi det øser ned, og sender tjenestepigen i stedet. Og alle de breve og beskeder, der skal frem og tilbage. Alt det hårde slid bag kulisserne er en øjenåbner, for selv en familie som Bennets, som ikke er særlig rige, er jo ikke fattige. De har folk til at vaske deres kjoler, når der er tyve cm mudder på skørtet, til at pudse mudrede støvler, vaske menstruationsbind (som er virkelig en byrde, når der er 6 menstruerende kvinder i huset på een gang!). Der skal også tømmes natpotter og alle de andre opgaver, som unge damer ikke kan tage sig af, når de har travlt med brodere, pynte hatte og være til bal. Den del af bogen virker!

Forfatteren har prøvet at afspejle herskabernes kærlighedsforviklinger hos tjenestefolkene, men historien mellem Sarah og James bliver aldrig rigtig troværdig. Hun kan af fuldstændig uigennemskuelige årsager ikke lide ham fra starten af, selvom han er flink og høflig. Angiveligt stammer hendes dybe foragt for ham fra, at han ikke lægger nok mærke til hende… De ender selvfølgelig med at finde sammen – surprise, surprise. Der figurerer også en herskabstjener, som tilsyneladende skal forestille at være tjenestefolkenes version af Wickham. Han er charmerende, men er faktisk ærligt interesseret i Sarah, og han begynder ikke at flirte med andre piger, før hun har gjort ham det klart, at hun kun er interesseret i James. Ingen drama der.

Man får også understreget præcis hvor pervers Wickham egentlig er, da han begynder at flirte med den 12-13 årige tjenestepige Polly. Han er præcis lige så klam i denne bog, som han er i ‘Stolthed og fordom’. Urgh!

Det er en mildt interessant bog, men mest fordi den er hængt op på en gammel favorit. Det bliver mest interessant, når det handler om forholdet mellem Mrs. Hill og Mr. Bennet (skandale!) og deres fælles afkom, som ikke overraskende viser sig at være James. James’ historie fra krigen er også en fin detalje, men ikke rigtig nok til at løfte resten af historien.

Oversættelsen er middelmådig, flere steder direkte sjusket med næsten uforståelige sætninger til følge. Og kender I det, når man kan se hvad en sætning er oversat fra, og man kan se meningen med det ikke er fulgt med? Det hader jeg! Kommateringen er også ret fejlbehæftet.

Hvis man endelig vil læse fanfiction over ‘Stolthed og fordom’ kan man kaste sig over ‘Death comes to Pemberley’ af P.D. James. Den er god! Denne her er også ok, såmænd. Men lidt skuffende.

Reklamer