Tags

town like aliceForfatter: Nevil Shute
Forlag: Vintage UK Random House

Nu har jeg genlæst den for anden gang – og jeg elsker den stadig. Jeg var nok stor teenager, da jeg læste den første gang, og jeg har vist også set mini-serien engang (den med Bryan Brown og Helen Morse). ‘Fem sorte høns’ hedder den på dansk.

I virkeligheden er det mindst to historier i én. Der er historien om krigsfangen Jean Paget, der sammen men en håndfuld andre kvinder i Malaysia bliver sendt rundt i landet, fordi ingen japanske soldater synes, at de vil kendes ved kvindelige krigsfanger. Og når jeg skriver ‘sendt’, så mener jeg, at de må gå på deres fødder. Nogle og 30 kvinder og børn. Det er kun de mest hårdføre, der overlever – dysenteri, malaria, udmattelsen og sult tager livet af halvdelen af dem. Efter få måneder står Jean med en baby på hoften, som ikke er hendes, for barnets mor er død, og hvem skal ellers tage sig af ham. Det er en hjerteskærende historie om at overleve, men Jean er gjort af sejt stof og både hun og baby overlever.

Der er også historien om sekretæren Jean Paget, som efter krigen arver en ordentlig bunke penge fra en rig onkel. Hun vil bruge pengene på noget fornuftigt, og vil blandt andet bygge en brønd i den landsby i Malaysia, hvor hun og de andre overlevende kvinder og børn fik lov til at bo under krigen – som tak for deres gæstfrihed. Der finder hun ud af, at Joe Harman – en australsk krigsfange, der stjal fem høns til den sultende flok kvinder, og derefter tilsyneladende betalte med sit liv – stadig er i live. Og så må han jo findes, og hun rejser til Australien.

Herfra er det en kærlighedshistorie, som er både sød og smuk. Kritikere kan måske synes, at det hele ligesom går lidt for let, men jeg lapper det i mig. Det er en dejlig bog, og jeg holder meget af den. Ellers ville jeg jo heller ikke genlæse den 🙂 Jean Paget er en god veninde, som jeg godt kan lide at tage kontakt til med års mellemrum. Hun er en overordentlig praktisk kvinde!

Historien om flokken af kvinder og børn, der må vandre rundt som krigsfanger, fordi ingen vil have dem, er i øvrigt ikke grebet ud af den blå luft. Den fandt dog ikke sted i Malaysia, men på Sumatra, og kvinder og børn var hollændere og ikke englændere. Men deres vilkår var de samme. Respekt for dem!

Reklamer