Tags

,

farlig midsommerForfatter: Tove Jansson
Forlag: Carlsen
Biblioteksbog

Jeg havde lige læst to apokalypseromaner (Line Kyed Knudsen’s ‘De døde vågner’ i serien ‘Hvidt støv’ og Rick Yancey’s ‘Den 5. bølge’), og jeg trængte ærlig talt til at læse noget rart og hyggeligt.

Så valgte jeg Tove Jansson’s ‘Farlig midsommer’. Jeg tænkte Mumi – det kan ikke gå helt galt. Selvom jeg tidligere har været hunderæd for Mumierne, så er jeg for nyligt blevet overbevidst om deres kvaliteter. Jeg holder især af Mumimor, som er meget praktisk og optimistisk omkring alting. Jeg skal hertil tilføje, at det kun er en meget begrænset mængde Mumi-bøger jeg har læst, og at jeg endnu ikke har været vidne til svigt fra hverken Mumimors eller Mumifars side.

Men måske blev jeg farvet af de to foregående bøger, måske var Farlig midsommer bare ikke den rigtige bog at vælge, hvis jeg ville have noget rart. I hvert fald lægger bogen ud med at sende Mumifamilien i landflygtighed pgra en forfærdelig naturkatastrofe – en tsunami udløst af en vulkanudbrud – der oversvømmer hele Mumidalen, med samt deres hus, hvorfra det kun lykkes at redde dele af dagligstuemøblementet og en del mad. De flygter i et forbisejlende teater, hvor en terrorist hærger, og som blandt andet er skyld i at Mumi og Snorkfrøkenen bliver skilt fra resten af familien. Mumis bedste ven, Mumrikken, dukker pludselig op i historien. Han fjerner på anarkistisk (om end meget sympatisk) vis en række forbudt-skilte fra en døgninstitution, skræmmer de tilsynsførende bort og står pludselig med ansvaret for 24 forældreløse børn. Det var ligegodt en streg i regningen, og han tørrer dem da også af på Mumimor ved førstgivne lejlighed. Da Mumi og Snorkfrøkenen senere brænder forbudt-skiltene for at holder varmen, bliver de smidt i fængsel uden retssag for vandalisme og brandpåsættelse.

Det lyder umiddelbart skrækkeligt, men der er lyspunkter: blandt andet Mumimors stoiske ‘jeg kunne bedre lide det som det var før’, da hun ser ud af vinduet på oversvømmelsens ødelæggelser. Der er også flere, der finder sig selv, lærer at sige fra, lærer at holde af, og alle der skal finde hinanden til slut, gør det, så alting ender godt. De vender også tilbage til deres ødelagte hjem – dog uden dagligstuemøblementet – og kan fortsætte med livet. Lidt klogere end før – og i hvert fald med væsentlig flere venner.

Jeg holder nu meget af Mumi-universet, selvom det ikke altid er så hyggeligt, som nogen vil gøre det til. Ikke desto mindre er der visdom, kærlighed til venner og familie, overlevelsestrang og -evne, samt et eventyrligt univers beboet er både gode og knapt så gode væsener. Men skal man have noget hyggeligt, så skal man nok vælge denne fra.

OBS: Bogen er blevet filmatiseret, og kan nok findes kategoriseret under ‘Katastrofefilm’ hos samlere.

Reklamer