Tags

, ,

monsterForfatter: Patrick Ness (efter idé af Siobhan Dowd)
Illustrator: Jim Kay
Forlag: Gyldendal
Hardcover. Biblioteksudgave (men jeg kommer nok til at skulle købe den)

En fabelagtig og eventyrlig bog af Gaiman’ske dimensioner. Jeg elsker, når forfattere leger med fantasi og virkelighed. Når det magiske er lige under overfladen, i skyggen, ud af øjenkrogen.

Det er som om at fantasien bedst ses af folk, som er lidt ude på kanten af stolesædet – som Conor her, hvis mor er ved at dø af kræft. Han vil ikke indse det. Han håber – naturligvis – på at moren bliver rask. Den næste nye behandling må kunne gøre det. Eller den næste. Men samtidig har han en hemmelighed, som næsten ikke er til at håndtere. Og det kan han heller ikke. Det er en hemmelighed, der giver ham mareridt, og til sidst dukker monsteret op – det hundredvis år gamle takstræ rejser sig og stirrer ham ind i øjnene, og vil tvinge ham til at forstå, vil tvinge ham til at indrømme hemmeligheden – det forfærdelige og ubærlige mareridt.

monster4Imens Conor kæmper med alt det, så skal han også kæmpe mod en skoledag, hvor han er blevet usynlig. Alle ved at hans mor er ved at dø. Ingen tør tale med ham. Lærerne bærer over med ham og lader ham være. Den eneste, der ser ham, er veninden, Lily, som svigtede ved at fortælle verden om hans mor, og drengen Harry, som nådesløst piner Conor hver chance han får. Svaghed er tiltrækkende for rovdyr. Der skal pilles i åbne sår og knækkes skrøbelige sind. Onde, onde dreng!

Det er en megastærk bog! Jeg blev trukket helt ind i den og holdt fast, og jeg græd til sidst, gjorde jeg. Jeg græd som pisket, trods jeg sad i toget og bekymrede mine medpassagerer, som heldigvis var udrustet med kleenex og et venligt klap på skulderen.

Det er en børnebog, og kan sagtens læses af børn. Men den bør også læses af voksne.

Bogen er helt fantastisk godt illustreret. Det skaber helt den rigtige stemning af mørke og dysterhed og magi og forløsning.

monster3

Reklamer