Tags

raising steamForfatter: Terry Pratchett
Paperback. Lånt af Daniel

Terry Pratchett er en af mine absolutte yndlingsforfattere! Og Raising Steam er endnu én af de rigtig gode Discworld romaner. Denne gang har han grebet fat i udviklingen af jernbanen, og Pratchett har mange underliggende holdninger til udvikling, religiøse terrorister og kønspolitik, som bobler op til overfladen pakket ind i humor, sund fornuft og glimt i øjet. Det er sådan noget han kan.

Endnu engang er Moist von Lipwig den, der får ting til at ske. Han er godt nok ikke den, der får idéen til jernbanen (det er Dick Simnel, som det lykkes at tøjle de fire elementer i et kraftfuldt lokomotiv), og han er heller ikke pengemanden bag den blomstrende forretning (det er Harry King, der får muligheden for at hæve sig op over det lort (i bogstaveligste forstand), der har skabt hans formue), men han er alligevel den der fasciliterer og får alting til at køre på skinner. Så at sige. Han er en scoundrel – men hvem elsker ikke scoundrels? Det er i hvert fald svært at lade være. Men udover Moist er bogen fuld af elskelige karakterer som Vimes, Vetinari, Of the Twilight the Darkness, Adora Belle Dearheart og ikke mindst Iron Girder, som ikke er et helt almindeligt lokomotiv.

Jeg lo flere gange højt. Det gik an derhjemme, men måske ikke lige i stillekupéen. Men spontan latter skal ud. Så må man tage evt. skulende miner med et smil (eller et latterudbrud til). Jeg bør ikke sætte mig i stillekupéer, når jeg læser Pratchett. Jeg burde snart have lært det.

Meget anbefalelsesværdig – som de allerfleste (men ikke alle) Discworld romaner.

Reklamer