Tags

, , ,

ATKINSON_NAAR SNE FALDER XXX.inddForfatter: Kate Atkinson
Hardcover. Lånt af Zenia

Forestil dig, at du kan rette på fejl du har begået i dit liv. Altså, det vil godt nok indebære, at du lever hele dit liv forfra igen, men så er den fejl så rettet. Indtil du dør, og starter forfra igen.

Sådan lever Ursula. Om og om igen. Hun bliver født i 1910. Og hun dør i 1910. Og i 1914. Og i 1915 og så fremdeles. Hver gang får hun rettet tingene lidt til, mens hun hele tiden går rundt med en fornemmelse af deja vu, og af og til med følelsen af at noget forfærdeligt er ved at ske (indtil hun får det fikset). Bogen minder egentlig lidt om et computerspil. Man starter og dør. Man starter, gør noget andet end det der fik én dræbt sidst og dør af noget andet. Man starter, gør noget ved det man døde af de to forrige gange, og dør af noget tredje. Og det er altså ikke kun ting som slår hende ihjel hun får rettet på; også andres liv bliver redet, og nogle kaniner, og en lang række detaljer af mindre livsvigtig art. Hun lever igennem både første og anden verdenskrig (altså de gange hun når så langt). Anden verdenskrig kommer hun til at gennemleve på både britisk og tysk side.

Det er en fascinerende bog! Jeg blev grebet og suget ind og fulgte med, og blev lidt trist hver gang mørket sænkede sig over Ursula endnu en gang. Bortset fra den ene omgang, hvor jeg sad og ønskede, at hun snart ville dø og kunne starte forfra, fordi hendes liv var blevet så forfærdeligt.

Det er Groundhog Day, selvom det er et helt liv hun lever forfra, og ikke kun én dag. Men Groundhog Day får dog en ende. Den perfekte dag og Phil kan komme videre med livet. Ursula bliver bare ved. Og hele bogen ender med at hun bliver født igen – dvs starter forfra på endnu en omgang, hvor hun vil blive mere og mere sær, fordi hun ved hvad der vil ske, og kan lave endnu flere krumspring for at ændre endnu en ting ved det levede liv.

Jeg ville blive træt af at leve det samme igen og igen. Selv med ændringer. I spil kan man i det mindste gemme undervejs, så man slipper for de indledende øvelser, som man kan på fingerspidserne og som man ikke gider gennemspille éen gang til. Men trods den uforløste slutning vil jeg anbefale den. For hele idéen er rigtig spændende. Og jeg kan især godt lide den kropstackling, som Ursula laver på tjenestepigen, så hun ikke tager til fest i byen (som hun slæber den spanske syge med hjem fra), da de forgående 2 redningsaktioner ikke virkede. Hun er en ret opfindsom og løsningsorienteret pige. Det må man give hende.

Reklamer