Tags

, , ,

millennium 1Forfatter: Sylvain Runberg, frit efter Stieg Larsson
Illustrator: José Homs
Hardcover. Lånt på biblioteket.

Virkelig flot udgave af Stieg Larssons historie! José Homs’ illustrationer er virkelig flotte, og Sylvain Runberg har alt det vigtige med – alt det jeg husker i hvert fald. Den er barsk og smuk, ligesom den originale historie er.

Jeg er ikke tilfreds med den drage Salander har på ryggen. Sådan ser den slet ikke ud i mit hoved. Men ellers er hun ret meget som jeg forestiller mig hende. Blomkvist har lidt for meget hår, og skurken ser lidt for rar ud – men igen: fortolkninger jeg godt kan leve med.

salander

Sidernes opsætning er meget dynamisk. Hver side er sat op, så det passer til den handling vi skal have nu. Farvelægningen gør, at mange enkeltbilleder er så smukke, at man har lyst til at hænge dem op på væggen.

Jeg glæder mig til at læse de næste graphic novel-udgaver af Millenium-trilogien, for damn! De er flotte!