Tags

hornForfatter: Joe Hill
Biblioteksbog

Barsk som bare pokker! Grum og alligevel poetisk – i hvert fald til slut. Joe Hill ved noget om ondskab – måske har han det fra sin berømte far – og han forstår i dén grad at beskrive og tegne billeder for én, så det står helt klart. Det første jeg læste af ham var tegneserien Locke & Key (som varmt kan anbefales), og da jeg læste ‘Horn’, så jeg billederne for mig dels i tegneseriestil, dels som ‘rigtige’ billeder. Lidt som Sin City (filmen). Måske af samme grund blev det også en meget smuk bog for mig. Jeg gad virkelig godt se den tegnet!

Historien er især grum, fordi jeg næsten ikke kan have, når det onde ikke får sin come-uppance. Og i meget lang tid ser det ud som om at skurken bare slipper afsted med alting. Tænderskærende! Det kan godt være at det er uoriginalt af mig, men jeg vil opleve at det onde får sin bekomst! Det skal ikke kunne betale sig at være et dumt svin! Jeg kan ikke have det!

‘Horn’ er virkelig god underholdning! Velskrevet. Indblikket i folks små og store synder, syndige tanker og gerninger af både uskyldig og grusom art, tegner et billede af mennesker som de er flest. Hver og én med skyggesider, som både kan forkrøble og berige. Det er ikke en bog jeg slipper – eller som slipper mig – sådan lige med det samme.

Tilføjet 25/8-13: Der står en morsekode på indersiden af omslaget. Jeg afkodede det. Selvfølgelig 🙂

Reklamer