Tags

,

ocean at the end of the laneForfatter: Neil Gaiman
Hardcover med smudsomslag og sider af tykt, flødefarvet papir ❤ Egen samling

Muligvis den bedste læseoplevelse jeg har haft i år! Gaiman er så absolut én af mine yndlingsforfattere, og selvom han ikke altid får mig i ekstase, så er det i hvert fald lykkedes ham her! Jeg afsluttede bogen på togrejsen hjem, men skønt jeg havde en ny bog liggende klar i tasken, så lod jeg den ligge. Jeg ville gemme fornemmelsen af denne bog lidt endnu, ligesom man gemmer en smag af noget dejligt i munden – noget som ikke skal ødelægges af andre smagsoplevelser lige med det samme.

Gaimans blandinger af magi og virkelighed virker i dén grad for mig. Underspillet og på samme tid større end hvad så mange andre forfattere forstår at skrive. Neverwhere havde samme forunderlighed over sig. Det er som at gå ind i et gammelt hus med kringelkroge og mørke træpaneler, vindeltrapper og reoler helt til loftet, og man bare ved, at der er hemmelige døre og korridorer, som den ihærdige Æventyrer kan finde frem til. Man ved, at der på loftet står en sørøverkiste med memoralier fra fjerne lande, et skattekort og en lille flaske med en havfruetåre. Man ved at der bag alt det almindelige er noget helt utroligt, noget magisk, noget større end livet, som man kan finde, hvis man har det rette sindelag.

Jeg tror ikke, at jeg vil fortælle, hvad bogen handler om. For mange ting er bare bedst, når man ikke i forvejen ved for meget. Jeg kan dog fortælle, at vores helt er en dreng på 7 år – en alder, hvor voksne mennesker er mægtige væsener, der bestemmer alting, og som man ikke rigtig forstår. Og at hans møde med pigen Lettie – hvis familie er alt andet end almindelig, og som har et helt ocean i et vandhul for enden af vejen  – vender op og ned på alting. ‘Nuff said.

Men jeg vil lige citere noget Lettie siger til vores helt. Noget som gjorde mig glad at læse, og lidt bange, fordi jeg tror, at Gaiman har fat i noget helt rigtigt der:
‘I’m going to tell you something important. Grown-up don’t look like grown-ups on the inside either. Outside, they’re big and thoughtless and they always know what they’re doing. Inside, they look just like they always have. Like they did when they were your age. The truth is, there aren’t any grown-up. Not one, in the whole wide world.’ She thought for a moment. Then she smiled. ‘Excpet for Granny, of course’

Jeg vil meget gerne diskutere bogen med andre, der læser den. Jeg har især et spørgsmål, som jeg egentlig synes jeg har svaret på, når jeg tænker over det, men jeg vil gerne vide om andre når til samme konklusion.

Det er en dejlig bog, og jeg vil læse den igen. Det er én af den slags bøger, hvor man opdager nye ting, nye dejlige formuleringer, nye detaljer hver gang man læser den. Jeg glæder mig allerede.

Reklamer